Folkesundhedsreformen skal give danskerne en længere levetid, flere leveår uden sygdom og formindske den sociale ulighed i sundhed.

Danskerne er ikke sunde nok

Danskerne lever kortere end borgerne i de vesteuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Flere og flere danskere får en folkesygdom, og den sociale ulighed i sundhed er meget høj.

Baggrunden for den dårlige folkesundhed er klar: Der investeres alt for lidt i forebyggelse, og indsatsen er for sporadisk. Den mangelfulde indsats går ud over befolkningens sundhed og livskvalitet. Men den manglende vilje til at investere i folkesundhed er også dyr for samfundet, fordi indlæggelser, sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet belaster samfundsøkonomien.

Netværk for en folkesundhedsreform

For at fremme folkesundheden og påvirke politikerne til at tage folkesundheden alvorligt, har 21 patient og sundhedsorganisationer skabt et Netværk for en folkesundhedsreform. Et af netværkets første aktiviteter var at indkalde til en konference om folkesundhed på Christiansborg 4. juni 2007.

På konferencen diskuterede eksperter og politikere blandt andet den sociale ulighed i sundhed, de norske erfaringer med folkesundhed og muligheden for at lette momsen på sunde fødevarer.

Manglende politisk vilje

I mange år har der ikke været politisk vilje til at investere i folkesundhed. I stedet har politikerne satset på at reducere ventetid og forkorte ventelister. Men kortere ventelister kan ikke stå alene. Indsatsen for at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdom er mindst lige så vigtig.

- Indtil nu har den politiske vilje til at fremme borgernes sundhed og forebygge sygdomme ikke været til stede. Sat på spidsen kan man sige, at viljen rækker til tilfældige kampagner og afgrænsede projekter, der giver en vis effekt i medierne, men kun begrænset effekt på folkesundheden, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Connie Kruckow.

Hun mener, at politikerne bør handle nu, og har en klar forventning om, at kvalitetsreformen giver et markant løft til sundhedsfremme og forebyggelse.

Hvorfor forebygges der ikke?

Hjerteforeningens formand, Henrik Sillesen, peger på, at en folkesundhedsreform skal fastsætte konkrete og nationale mål for en bedre folkesundhed:

- Regioner og kommuner skal forpligtes til at omsætte de nationale mål til praksis. Det skal tilføres en markant økonomiske saltvandsindsprøjtning til forebyggelse og der skal etableres en økonomisk incitamentstruktur, der understøtter sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedstjenesteforskningen skal opprioriteres og der skal fokus på at reducere den sociale ulighed i sundhed, siger han.