FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 1 halvaar 2007
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

20/06 - 2007
Design højner medicinsikkerheden
Bedre design af etiketterne på lægemidler kan være med til at mindske antallet af medicineringsfejl. Sygehusapotekerne kårer derfor det bedste design, mens EU blokerer for stregkoder på inderpakninger.

Design kan forebygge medicineringsfejl. - Foto: Thomas Willads

Tre designfirmaer har deltaget i en konkurrence om det bedste design til lægemidlers emballage. Firmaet e-types vandt, fordi deres design fremhæver navnet og de vigtigste informationer på lægemidlet selv når etiketterne er meget små.

 

Konkurrencen skal have indflydelse på det fremtidige design

Konkurrencen er udskrevet af Trygfonden i samarbejde med Sygehusapotekerne i Danmark (SAD) og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

 

Regionernes indkøbsorganisation, Amgros, der står for indkøb af lægemidler til alle de 5 danske regioner, håber at designet får indflydelse på hvordan designet på lægemidler på de offentlige sygehuse kommer til at se ud i fremtiden.

 

EU forhindrer stregkoder

Stregkoder kan sammen med et bedre design forbedre patientsikkerheden, men EU har indtil videre blokeret for, at Amgros kan stille krav om stregkoder på alle inderpakninger og pilleglas.

 

EU mener, at det vil være konkurrenceforvridende, hvis Amgros stiller krav om stegkodemærkning på inderpakningerne.

- Den europæiske lovgivning er ikke tidligere blevet tolket med hensyn til stregkoder på inderpakningen. Det er den blevet her i foråret men med et andet udfald, end vi forventede. Desværre viser det sig, at EU ikke tillader, at vi stiller stregkoder som krav, siger Flemming Sonne, som er direktør for Amgros og konstitueret kontorchef for SAD, til Dagens Medicin.

 

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S) vil lade patientsikkerheden gå forud for hensynet til markedet i EU. Sygehusapotekernes jurister kigger lovgivningen grundigt i gennem, for at se om der er en mulighed for at stille kravet alligevel, eventuelt som forsøg.

 

Hvis det ikke lykkes, vil Bent Hansen rejse sagen politisk i EU.

« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk