FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 1 halvaar 2007
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

13/02 - 2007
Ingen rygestop til etniske minoriteter
Rygning er mere udbredt blandt indvandrere end blandt danskere. Alligevel er der kun få tilbud målrettet mod indvandrere, der ønsker at holde op med at ryge. Kræftens Bekæmpelse er bekymret.

Foto: Colourbox

- Myndighederne krydser vel fingre for, at problemet ikke bliver så stort, men vi står med en tikkende bombe under sundhedsvæsenet, når mange af de her mennesker om nogle år bliver alvorligt syge, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær til Nyhedsavisen.

 

Myndighederne er ikke gearet til forebyggelse blandt etniske grupper, lyder forklaringen.

 

Ingen penge til forebyggelse blandt minoriteter

På trods af de mange rygere blandt etniske minoriteter, er det svært at skaffe penge til det forebyggende arbejde. Kræftens Bekæmpelse ville ellers gerne forsøge at løfte opgaven:

 

- Vi har tre gange forsøgt at søge forskellige statslige puljer til kampagner målrettet indvandrere, men har fået afslag hver gang. I modsætning til lande som Holland er der næsten ingen penge til forebyggelse blandt indvandrere herhjemme, slet ikke til små samfundsgrupper, forklarer Niels Them Kjær til Nyhedsavisen.

 

Københavns Kommunes rygestop fiasko

Københavns kommune, der ellers går for at være langt fremme på området, havde ikke succes med sine rygestopkurser på fremmedsprog. Kommunen havde ellers udbudt kurser på urdu, arabisk og tyrkisk, men der mødte kun to deltagere op på hvert kursus.

 

Kommunen har i stedet for uddannet etniske sundhedsformidlere og rygestopkonsulenter, som kan tage ud i de etniske klubber og foreninger for at afholde møder om rygning og rygestop.  

 

 

« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk