05/01 - 2007
Radiosender bekæmper forfalsket medicin
Teknologien inddrages nu i kampen mod forfalsket medicin. I fremtiden kan originalmedicin forsynes med radiochips, så det bliver nemt at afsløre forfalskede produkter.
 | Foto: Colourbox |
- Ved at forsynes medicinpakkerne med såkaldte RFID-tags, som er en slags mærkater med indbygget radiosender, er det nemt at kontrollere, at medicinen ikke er forfalsket. Samtidig kan man tjekke, om medicinen er blevet transporteret og opbevaret på forsvarlig vis, hvilket kan have stor betydning for medicinens effekt. For gammel medicin kan være direkte farligt at indtage, siger Anders Quitzau fra IBM Danmark til IT-avisen Comon.
Det vurderes ikke, at der er problemer med forfalsket medicin i Danmark – hvis man vel at mærke køber sine lægemidler på apoteket.
Hvis man handler lægemidler på internettet, er der langt større risiko for at man køber forfalsket medicin. Forfalsket medicin er i bedste fald virkningsløse kalktabletter, men der kan også være tale om, at tabletterne indeholder giftige stoffer.
Det er ulovligt at købe eller indføre medicin fra lande uden for EU (samt Norge, Island og Lichtenstein). Det gælder også for privatpersoner, der køber medicin til eget forbrug.
|
FaktaWHO vurderer, at 10 % af alle lægemidler i dag er forfalskede. Problemet skønnes at være stigende. |
| « Tilbage til
|
Læs mere  Seneste nyheder  22-05-2012 21-05-2012 16-05-2012 Links 
|