FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 1 halvaar 2007
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

26/04 - 2007
Vrede over prisstigninger på medicin
Prisen på kolesterolsænkende medicin er steget markant siden nytår. Seks lægemiddelfirmaer har samtidig sat prisen op på Simvastatin, der er et af de bedst sælgende lægemidler i Danmark. Konkurrencestyrelsen er gået ind i sagen.

Simvastatin er steget betragteligt i pris siden årsskiftet. Foto: Thomas Willads

Simvastatin kostede ved årsskiftet omkring 80 kr. for 100 stk. 40 mg. I midten af marts var prisen over 800 kr. på trods af at der med seks generiske produkter på markedet burde være en skarp konkurrence.

 

Priserne er siden midten af marts faldet en smule, men er stadig 5-6 gange højere end i begyndelsen af året.

 

Konkurrencestyrelsen ind i sagen

Prisstigningerne på kolesterolsænkende middel har fået Konkurrencestyrelsen til at gå ind i sagen. Hvis priserne bliver på det nuværende høje leje, kan det betyde udgifter på en halv milliard kroner mere om året for den offentlige sygesikring. Dertil kommer patienternes øgede egenbetaling.

 

Konkurrencestyrelsen vil ikke udtale sig om sagen, men bekræfter over for Dagens Medicin, at de ser på prisstigningerne.

 

Generelt tilskud til Simvastatin

Lægemiddelstyrelsen besluttede i marts at der nu gives generelt tilskud til Simvastatin fra 23. april 2007. Beslutningen blev offentliggjort efter prisstigningerne, men beslutningen var ventet, fordi Simvastatin før prisstigningerne var væsentligt billigere end andre statiner på det danske marked.

Fakta
Lægemiddelindustriforeningen og Sundhedsministeriet indgik i december en aftale, der skulle holde medicinpriserne i ro. De generiske lægemidler som eksempelvis Simvastatin er ikke omfattet af aftalen, og de kan derfor stadig stige i pris.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk