11/04 - 2007
Lempede regler for medicinreklame på vej
Det skal være lettere for medicinalindustrien at reklamere. Det mener en arbejdsgruppe under EU-kommissionen, der vil lempe de nuværende reklameregler for lægemidler. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er ikke afvisende over for de nye regler, mens Forbrugerrådet er imod.
 | Der er måske lempeligere regler for medicinreklame på vej |
Arbejdsgruppen under EU-kommissionen har to oplæg i høring, der begge gør det lettere for industrien at målrette information om deres produkter til forbrugerne. Det første oplæg handler konkret om oplysning til diabetikere, mens det andet oplæg fastlægger nye principper for patientinformation.
Ministeren positiv
Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen mener umiddelbart, at regeringen kan tilslutte sig hovedprincipperne i de to oplæg. Han vil dog afvente resultatet af høringsrunden, inden han tager endeligt stilling.
Forbrugerrådet imod
I Forbrugerrådet er sundhedspolitisk medarbejder Margrethe Nielsen lodret i mod de to oplæg:
- Vi er mere end forbeholdne over de kommende regler, for vi er ikke interesserede i, at industrien får lempeligere vilkår i forhold til patienterne, siger hun til Berlingske Tidende.
Margrethe Nielsen er imod medicinalindustriens kampagner om sygdom, hvor formålet er at gøre opmærksomme på lægemidler og behandling med dem, også når kampagnerne ikke nævner konkrete lægemidler
| « Tilbage til
|
Læs mere  Seneste nyheder  22-05-2012 21-05-2012 16-05-2012
|