FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 1 halvaar 2007
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif
Leif er maskot for Operation Life. Kampagnen skal redde 3.000 liv i løbet af kun 18 måneder

17/04 - 2007
Operation Life skal redde 3.000 liv
En ny kampagne skal forbedre patientsikkerheden på de danske sygehuse. Målet er at redde 3.000 liv i løbet af de næsten 18 måneder. Kampagnen hedder Operation Life og er inspireret af kampagne fra USA.

Operation Life er en kampagne for bedre kvalitet på sygehusene og højere patientsikkerhed. Et af elementerne i kampagnen er medicinafstemning. Kampagnen er inspireret af den amerikanske kampagne ”100k lives Campaign” der i perioden 2005 – 2006 reddede 122.300 patienters liv ved at indføre seks tiltag til forbedring af patientsikkerheden på de deltagende sygehuse.

Målet for den danske kampagne er, at forebygge 3.000 dødsfald.

 

Seks pakker

Operation Life har udvalgt seks indsatsområder for kampagnen. De seks indsatsområder kaldes pakker, og de afdelinger og sygehuse, der deltager i kampagnen skal indarbejde alle elementer af en pakke i deres daglige arbejde. De enkelte sygehuse vælger selv, om de vil tilslutte sig alle pakker eller blot nogle enkelte.

 

De seks pakker er:

 

  • Akut team - et udrykningshold, der kan tilkaldes af alle personalegrupper på sygehuset
  • Medicinafstemning – hver gang patienten indlægges, udskrives eller flyttes til en anden afdeling
  • Respirator - Sikker pleje og behandling af patienter i respirator
  • Blodprop i hjertet – optimal behandling af blodprop i hjertet, akut myokardieinfarkt
  • Centralt Venekateter – maksimal hygiejne skal forhindre infektion
  • Blodforgiftning - Hurtig og sikker behandling af blodforgiftning

De seks pakker er valgt, fordi det er bevist at en øget indsats for patientsikkerheden på disse områder kan redde liv.

 

Medicinafstemning

Fejl i forbindelse med medicinering er en af de oftest forekommende fejl på de danske sygehuse. Derfor er medicinafstemning en af pakkerne i Operation Life.

 

Hver gang en patient bliver indlagt, udskrevet eller overflyttet til en anden afdeling, skal patientens medicin afstemmes. Alle oplysninger om patientens medicinforbrug samles, og listen sammenlignes med lægens ordinationer på sygehuset.

 

Det er op til de enkelte sygehuse, hvordan de konkret vil indføre medicinsafstemningspakken. Det er derfor endnu uklart, i hvilket omfang farmakonomer bliver inddraget.

Fakta

Operation Life er et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden.

 

Operation Life blev lanceret 16. april 2007 og løber til 16. oktober 2008.

« Tilbage til 

Læs mere

Operation Lifes hjemmeside - her kan du også læse mere om medicinafstemning og indholdet i de øvrige pakker

 

Trygfonden

 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed


Seneste nyheder
Nyheder

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk