FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

10/01 - 2008
Handl recepter på nettet
Snart vil danskerne kunne indløse recepter, købe håndkøbsmedicin og få rådgivning om lægemidler over internettet. Apotekerforeningen er klar til at udnytte internettets muligheder.

Med en digital signatur kan du få rådgivning og handle lægemidler via internettet. - Foto: Thomas Willads

Internettet og medicin er normalt en dårlig cocktail, men et nyt initiativ forener pålidelig rådgivning og sikker medicinforsyning med mulighed for at indløse recepter bag sin computerskærm. Det eneste du skal bruge er en internetforbindelse og en digital signatur.

 

Det virtuelle apotek rådgiver kunderne

Bag initiativet står de danske apoteker, der dermed tager rådgivning og receptekspedition ind i det 21. århundrede.

 

- Man kan i virkeligheden alt det, som man kan, hvis man står fysisk på apoteket. Ligesom når du normalt handler på apotek, vil rådgivning og kontrol blive udført af fagpersonalet på apoteket. Det vil sige, at man kan handle de recepter, som man har fået af lægen eller få den rådgivning, som man efterspørger omkring lægemidler, bivirkninger eller alternative præparater til det, som man bruger, siger Jakob Tjelum, farmaceut i Apotekerforeningen til Altinget.

 

Sikkerheden bevares
Medicinen ekspederes af et apotek efter kundens eget valg, og kunden kan selv vælge, om medicinen skal afhentes på et fysisk apotek eller sendes til hjemmet eller arbejdspladsen med bud eller posten.

 

Medicinsikkerheden håndhæves ved at man skal bruge sin digitale signatur for at kunne handle medicin. Samtidig kommer medicinen fra de danske apoteker, der har et sikkert forsyningsnet, og man undgår derved de farer for forfalsket medicin, der normalt er ved handel på internettet.

Fakta
Initiativet sættes i gang i løbet af foråret 2008.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk