Væggene i lejligheden i Holte er stadig delvist tomme. Farmakonom Bodil Overgaard flyttede ind efter en skilsmisse for nogle måneder siden og er ikke helt færdig med indretningen.

Det værste, jeg nogensinde har været igennem, siger hun åbent og ærligt om bruddet, som hun i øjeblikket betragter som en større udfordring end at kunne tackle sit arbejdsliv.

For arbejdslivet – det fungerer rigtig godt, siger hun i dette status-interview i serien om tre generationer af farmakonomer 2008.

– Jobbet har altid fyldt rigtig meget i mit liv og gør det stadig. Men det er fordi, jeg synes, at det er sjovt og spændende. Jeg ser måske ikke så tungt på, at jeg bruger en aften på at lave en opgave til et projekt eller morgenmøde. Jeg er i en situation, hvor jeg kan tillade mig at bruge rigtig megen tid på arbejdet. Og det er smadder fedt!, siger Bodil, der som ung bevidst fravalgte at få børn.

– De er søde – men det er dejligt, når man kan aflevere dem til forældrene igen!

God balance

Den 47-årige farmakonom passer ikke rigtigt ind i skabelonen stresset lønmodtager, selvom hun i øjeblikket arbejder på mere end fuld tid for at få et økonomisk fundament efter skilsmissen.

Hun er heller ikke en af dem, der synes, at dagligdag­en ude på apoteket er så belastende, at det påvirker hendes privatliv negativt.

Hendes egen forklaring er, at hun er god til at trække en skillelinje mellem det, som hun yder på apoteket, og hendes fritid.

– Jeg har opnået en balance mellem de to sider af liv­et og er god til at sige: Nu slukker du for arbejdet, lader være med at tjekke mail og mobilen hele tiden, nu er du nærværende i forhold til de mennesker, du er sammen med. Jeg kan godt »switche« knappen og slappe af, når jeg kommer hjem.

– Jeg er også på en rigtig god arbejdsplads med en god og synlig ledelse, der forstår at sætte mål for apotek­et og vise vejen, vi skal gå. Og ikke mindst nogle rigtige gode kolleger. Vi kan sagtens have dage, hvor vi ikke når de planlagte opgaver, men så er der hul til at lave dem næste dag. Det lægger en dæmper på stressniveauet, siger hun.

For Bodil Overgaard betyder det også meget, at hun får faglig sparring, og at ledelsen på apoteket er god til at uddelegere ansvar og kompetence.

– Derfor går jeg glad på arbejde hver dag. Men det handler også om at bevare en positiv attitude. Man kan starte dagen med et: Uuh nej, det bliver en travl dag, nu er receptserveren brudt ned osv.… Men jeg har forsøgt at tillægge mig et positivt livssyn: Det bliver en god dag, det skal nok gå, siger hun.

Ansvar

Bodil Overgaard startede som elev på Silkeborg Svane Apotek, hvor hun blev udlært i 1984.

Hun er gået efter at få indflydelse og nye kompetencer og er i dag tillidsrepræsentant på Ordrup Apotek.

Har din indstilling til arbejdet ændret sig?

Den gang jeg var 20 år, tænkte jeg ikke på, hvordan jeg ville have det når jeg var 45. I dag kan jeg se, at jeg nok har fået mere, end jeg umiddelbart forventede, når det gælder kompetenceudvikling og ansvar.

Når man er tillidsrepræsentant og har sine kollegers tillid, betyder det jo, at man bliver draget lidt tættere på ledelsen, og at man bliver hørt – det gør jeg i hvert fald. Det betyder også, at man bliver draget ind i nogle ubehagelige beslutninger – men det er også en udfordring, siger hun.

At tage ansvar – fik hun ind med modermælken, forklarer Bodil:

– Jeg voksende op på landet, hvor vi som børn havde opgaver i dagligdagen. Min opgave var at samle æg inde ved hønsene. Og siden har det været naturligt for mig at opsøge job, hvor jeg fik lov at tage et ansvar og få indflydelse. Jeg er nok også sådan en, der sætter sig nogle mål – og så bliver det vigtigt for mig at nå dem.

Opfatter du dig selv som en stærk kvinde?

– Ja, det gør jeg nok. Jeg kan godt finde ud af at stå alene og få nogle ting igennem, klare pressede situation­er. Men jeg tilhører jo også generationen af kvinder, der har gået for mange år i flinkeskolen. Det kan man ikke helt lægge af sig, siger hun.

Hvis du skulle male et billede af dit arbejdsliv, hvordan skulle det så se ud?

– Det skal være lyse farver, lidt sprælsk også og have et godt motiv.

Er der ingen mørke farver imellem?

– Selvfølgelig er der da en lille sort klat – men det er jo bare med til at give livet perspektiv, siger Bodil, der trods alt ikke kan se sig selv blive ved med at køre i det tempo, som hun har nu.

– Jeg er skrankepige, og det er et hårdt job at stå op hele dagen. Så om 15 år kunne jeg måske godt forestille mig andre opgaver – at være sundhedsrådgiver og sidde ned et par timer om dagen eller arbejde med sundhedsydelser.

Så vi skal da nok som faglig organisation og tillidsrepræsentanter på det enkelte apotek til at tænke på, hvordan vi indretter os fremover. Vi bliver jo ikke yngre, vel!