FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

05/02 - 2008
OK08: Kompetenceudvikling og mere barsel
Sundhedskartellet har indgået sit andet delforlig med Danske Regioner. Delforliget indeholder flere midler til kompetenceudvikling, mere barsel med løn og ret til en årlig MUS-samtaler.

Delforliget indeholder mere barsel. - Foto: Colourbox

Delforliget er det andet delforlig under forhandlingerne om OK08, og det træder kun i kraft hvis der opnås et samlet resultat.

 

Mere barsel – også til mænd

Barselsaftalen ændres ifølge delforliget. De første 14 uger efter fødslen er stadig reserveret moderen (med løn) men derefter får faren 6 uger med løn, moren 6 uger med løn og der er så 6 uger med løn til deling.

Dette indebærer, at en mor får mulighed for at afholde 6+6=12 ugers orlov med løn oven i de første 14 uger efter fødslen. Det er 2 uger mere end i dag.

 

En far får mulighed for at afholde 6+6 ugers orlov med løn. Det er det samme antal, som han har ret til i dag, hvis han bruger alle 10 uger, som er til deling. De reserverede uger til faren falder bort, hvis de ikke afholdes. Hensigten er at tilskynde til, at flere fædre afholder barselsorlov. Par, hvor begge er omfattet af aftalen, får ret til 6+6+6=18 ugers orlov med løn, hvilket er en forbedring på 6 uger.

 

Kompetenceudvikling og MUS

Delforliget betyder, at alle ansatte fremover har ret til en årlig medarbejderudviklingssamtale. Det er også aftalt, at MUS-samtalerne skal evalueres af MED-udvalget.

 

Sundhedskartellet og Danske Regioner har aftalt at midlerne fra trepartsaftalen til kompetenceudvikling skal bruges til kompetencegivende efter- og videreuddannelse, der supplerer den aktivitet, der i forvejen finder sted i regionerne. Samlet set er der tale om 118 mio. kr. til fordeling mellem de 5 regioner.

 

Seniorordninger forhandles stadig

Seniorordninger står højt på ønskesedlen, fordi ordningerne kan være med til at fastholde seniorerne på arbejdsmarkedet i en tid, hvor der er brug for alle hænder. Det var ikke muligt i denne forhandlingsrunde at blive enige om seniorordninger, men parterne forhandler videre om dette emne i de kommende uger.

 

- Sundhedskartellet og Danske Regioner er enige om, at rekruttering og fastholdelse er den helt store udfordring for sundhedsvæsenet i de kommende år. Delforliget om kompetenceudvikling og forlænget barsel peger i den rigtige retning. På seniorområdet er vi enige om, at målet er at fastholde seniorerne lidt længere, men vi har brug for lidt mere tid til finde de rigtige midler, siger formand for Sundhedskartellet Connie Krukcow.

 

Fakta
Den samlede overenskomsten skal være forhandlet på plads senest 29. februar 2008.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk