FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

03/04 - 2008
OK08: Forhandlingerne fortsætter på privat apotek
Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening er endnu ikke færdige med at forhandle overenskomst. Forhandlingerne fortsætter i næste uge.

Det er endnu for tidligt at sige, hvornår en aftale vil falde på plads.

 

Ingen delforlig

Mange farmakonomer har efterlyst mere viden om hvordan forhandlingerne forløber.

 

På privat apotek er der ikke tradition for at indgå delforlig inden den samlede aftale falder på plads. Alle områder er altså i spil indtil der til slut indgås forlig om hele aftalen.

 

Derfor er det desværre ikke muligt at orientere om resultater undervejs i forhandlingerne, fordi de forskellige emner kan blive ændret frem til sidst øjeblik.

 

Når der kommer et resultat

Når parterne forhandler sig frem til et resultat, vil foreningen hurtigst muligt orientere medlemmerne her på hjemmesiden. Resultatet skal godkendes af medlemmerne på privat apotek ved en urafstemning, og alle berørte medlemmer vil derfor også modtage information om resultatet og stemmemateriale med posten.

 

Fakta
Næste møde finder sted 15. april 2008.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk