FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

22/01 - 2008
OK08: Tillæg til tillidsrepræsentanter
Sundhedskartellet har indgået det første delforlig med Danske Regioner i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Delforliget handler om 6. ferieuge, kurser til SiR og forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter.

Tillidsrepræsentanterne på sygehusene skal fremover have et tillæg. - Foto: Thomas Willads.

- Delforliget er et lille skridt på vejen, og der venter store udfordringer forude, siger formand for Sundhedskartellet Connie Kruckow

 

Tillæg til alle TR

Delforliget indebærer, at der skal aftales tillæg til alle TR begrundet i deres arbejdsfunktioner og opgaver. Det er en forudsætning for tillægget, at "den enkelte tillidsrepræsentant efter en konkret vurdering varetager" opgaver til gavn for arbejdspladsen. Det er Sundhedskartellets forventning, at alle TR vil være berettiget til tillæg.


Herudover er opsigelsesvarslet for TR blevet forlænget, så det nu er det individuelle opsigelsesvarsel tillagt tre måneder.

 

Frit valg om 6. ferieuge

Farmakonomer ansat på overenskomsten med Dansk Regioner vil ligesom i dag kunne vælge, om de ønsker at afholde den 6. ferieuge eller om de ønsker den udbetalt.

 

Hvis man ønsker den 6. ferieuge udbetalt, skal man henvende sig til sin arbejdsgiver inden 1. oktober i det pågældende ferieår – medmindre regionen har besluttet en senere frist.

 

TR-kurser til SiR

Sikkerhedsrepræsentanter får med delforliget mulighed for at deltage i TR-kurser finansieret af AKUT-fonden. AKUT-fonden er den overenskomstbestemte fond, der betaler for uddannelse af tillidsrepræsentanter.

 

Der er tale om en åben mulighed, og det er herefter op til den enkelte faglige organisation, om den ønsker at bruge en del af sine AKUT-midler til også at uddanne SiR.

Fakta
Farmakonomforeningen har endnu ikke truffet beslutning om foreningen vil bruge denne mulighed. En sådan beslutning træffes tidligst når den samlede overenskomst er indgået.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk