Efter at have været ude til ét møde med tillidsrepræsentanterne og tre møder med medlemmerne om mæglingsskitsen kan jeg konstatere, at der er en række spørgsmål og overvejelser, der går igen. Derfor vil jeg forsøge at samle op på nogle af disse emner her. Nogle af emnerne er lidt tekniske, men jeg vil forsøge at forklare det bedst muligt.

1. Lønramme, ramme og lønstigninger

Der har været en stor mediedækning af forårets overenskomstforhandlinger. Det har også været et spændende og dramatisk forløb. Men journalisternes dækning savner ind imellem grundighed. Den såkaldte ”ramme” er næsten konsekvent blevet omtalt som ”lønstigninger” eller som ”lønrammen”.

I en lang række overenskomster er der aftalt det, der kaldes en ”ramme” på 12,8 %. Det er ofte fremstillet som om, at der er aftalt lønstigninger på 12,8 % - men det er altså ikke rigtigt.

”Rammen” er det begreb, der beskriver hele økonomien bag en ny overenskomst. Det betyder, at der indgår mange elementer i rammen, blandt andet.:

• Generelle lønstigninger (det er som oftest den største andel) herunder reguleringsordning
• Trinforbedringer (ændring af lønmodel)
• Ny Løn
• Pensionsforbedringer
• Forbedring af feriebestemmelser
• Forbedringer af arbejdstidsregler, TR-regler og familiepakke

Forbedringer i elementerne er forbundet med udgifter for arbejdsgiveren. Derfor forhandler man blandt andet om at sætte en pris på de udgifter. Den pris indgår i det samlede regnskab og er derfor med til at udfylde ”rammen”.

Hvis man bruger begrebet ”lønrammen”, kan man – hvis man skal gøre det korrekt – putte følgende elementer ind: Generelle lønstigninger, trinforbedringer samt Ny Løn. Pension kan også opfattes som en lønforbedring og dermed kan også indgå i ”lønrammen”.

Den gængse opfattelse af ”lønstigninger” er stigninger i lønnen, som alle får andel i – det er det, der kaldes generelle lønstigninger her ovenfor. Trinforbedringer kan også indgå i den definition, selvom det ikke er alle, der får gavn af forbedringerne her og nu.

Det betyder derfor, at når journalisterne siger, at man har fået lønstigninger i:

• Staten på 12,8 %, så passer det ikke. Man har aftalt lønstigninger på 8,17 % + 0,2 % for kompensation for manglende fryns.
• Sundhedskartellet på 13,3 %, så passer det ikke. Man har aftalt generelle lønstigninger på 7,59 % (inkl. reguleringsordning).
• KTO-området (kommuner og regioner) er 12,8 %, så passer det heller ikke. De generelle lønstigninger er aftalt til 7,53 % (inkl. reguleringsordning).

Man kan sammenligne farmakonomernes garanterede lønstigning til alle på 10,2 % med tallene her ovenfor.

2. Inflation

Der er flere, der har udtrykt bekymring for prisstigningerne i samfundet og dermed inflationen. Vi hører igen og igen nyheder om, at prisen på brød er steget med 10-12 %, det samme er prisen på mælk og benzin. Det kan vi jo også konstatere, når vi er ude at handle.

Men det betyder ikke, at den samlede inflation er 10-12 %.

Det er rigtigt, at inflationen er større, end vi har været vant til de seneste ca. 15 år. Den inflation som er vokset, er særligt på importerede varer – det vil sige, at inflationen er importeret fra udlandet. Prisen på de indenlandske varer er fortsat næsten stabil – det er den såkaldte kerneinflation. Det betyder, at selvom prisen stiger voldsomt på nogle (få) varer, så slår det ikke helt igennem på landets samlede inflation.

Den årlige inflation er på ca. 3,1 % lige for øjeblikket, men den vil samlet set formentlig ikke komme over 8,0 % i alt over de næste 3 år [Kilde: Det Økonomiske Råd (de økonomiske vismænd) forårsrapport 2008 fra maj 2008].

Den danske økonomi kan ikke vedvarende tåle en høj inflation, så der kan i løbet af overenskomstperioden meget vel komme et økonomisk politisk indgreb, så inflationen bliver lavere.

Derfor vil lønstigningerne på 10,2 % ikke blive spist af inflationen over de kommende tre år.

3. Løntrin, lønanciennitet og anciennitet

Et tredje emne som der er lidt usikkerhed om, er hvad der er løntrin, hvad der er lønanciennitet og hvad der er anciennitet.

Løntrinnene er de trin, som man indplaceres på efter x antal års lønanciennitet. Først står man på trin 1 i 2 år, trin 2 i 2 år, fremover udgår trin 3 og man står i stedet for på trin 4 i 4 år, trin 5 i 2 år osv. Man stiger automatisk mellem løntrinnene.

Løntrinnene får denne størrelse i løbet af de kommende tre år:

Skalatrin	31.03-2008 Kr. om md. excl. pension	1.4-2008 Kr. om md. excl. pension	1.1-2009 Kr. om md. excl. pension	1.4-2009 Kr. om md. excl. pension	1.4-2010 Kr. om md. excl. pension	1.4-2010 Kr. om md. incl. pension
1	22.360	23.269	23.269	23.837	24.632	27.261
2	22.692	23.614	23.614	24.191	24.998	27.665
3	23.037	23.973	udgået	udgået	udgået	udgået
4	23.281	24.227	24.227	24.819	25.647	28.383
5	23.712	24.676	24.676	25.278	26.122	28.909
6	23.995	24.970	24.970	25.580	26.433	29.254
7	24.543	25.541	25.541	26.164	27.037	29.922
7 *	24.996	26.012	udgået	udgået	udgået	udgået
8			26.694	27.317	28.190	31.198

Lønancienniten er den anciennitet, der står på din lønseddel. Du skal ikke lade dig forvirre af, at der også står antal timer. Det har ingen indflydelse på lønancienniteten, hvis du arbejder mere end 18,5 time om ugen.

Lønanciennitet og uddannelsesanciennitet er ikke det samme. Det skyldes, at man ved overenskomstforhandlingerne i 1999 aftalte lønanciennitetsbegrebet. Det gjorde man for at ændre i den lønskala, der var på daværende tidspunkt og sikre højere lønninger generelt. Det var også ved den lejlighed, man aftalte løntrin 7*, som er en personlig ordning for dem, der stod på sluttrinnet i 1999.

Hovedreglen er, at der er 5 års forskel på lønanciennitet og uddannelsesanciennitet. – Hvis du altså har været ansat på apotek siden, du blev færdig.

For de, der er ansat efter 1999, eller som har været ansat udenfor privatapotek vil lønanciennitet og uddannelsesanciennitet ofte være den samme (medmindre du har haft arbejde, der ikke er farmakonomarbejde).

4. Hvad betyder det at få en højere livsløn?

Vi har været ude at sige, at når vi har aftalt et nyt højere løntrin, som alle kan komme ind på, så betyder det, at alle farmakonomer, der forbliver på privatapotek, får en højere livsløn.

Det betyder, at alle er sikret en højere samlet løn i løbet af deres arbejdsliv, end de ellers ville have fået. Vi regner med, at alle fremover vil have mulighed for at stå omkring 17-20 år på løntrin 8. De ville have stået på trin 7 (eller 7*) i den periode i stedet for. Forskellen mellem trin 7 og 8 er derfor den ekstra livsløn, som man får i de år, man står på trin 8 i stedet for trin 7. Hvis man ikke tager højde for de generelle lønstigninger, så drejer det som om ca. 250.000 kr. ekstra, som man ikke ville have fået, hvis ikke trin 8 var blevet aftalt. Hvis vi regner de generelle lønstigninger med (som vi ikke kender størrelsen på, fordi de ikke er aftalt for de næste 20 år), så bliver beløbet betydeligt højere.

Værdisætningen af faget og erfaringen er dermed højere med det nye løntrin 8.

5. Hvor længe skal jeg stå på trin 4?

Da vi slår trin 3 og 4 sammen i lønmodellen, er der opstået lidt forvirring om, hvornår man stiger til trin 5.

Hvis man står på trin 3 nu og skulle være steget til trin 4 den 1. januar 2010, så stiger man til trin 4 den 1. januar 2009. Efter 3 år stiger man til trin 5. Det betyder, at man i dette tilfælde står på trin 4 i 3 år.

Står man på trin 2 og skulle være steget til trin 3 den 1. januar 2009, bliver man ført over på trin 4 den 1. januar 2009. Her står man i 4 år, hvorefter man stiger til trin 5.