FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

19/02 - 2008
Skærpet fortolkning af rådighed
Ledige farmakonomer kan man nu se frem til skærpede regler for, hvornår de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Alle ledige skal fremover søge mindst fire jobs om ugen. FTF har protesteret over for beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Ledige skal nu søge mindst 4 jobs om ugen for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. - Foto: Thomas Willads

Dagpenge får man kun som ledig, hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at man skal være aktivt jobsøgende. Arbejdsdirektoratet har ikke hidtil stillet noget bestemt krav til, hvor mange job, man skal søge om ugen, for at være aktivt jobsøgende.

 

Arbejdsdirektoratet har alene tilkendegivet, at 1-2 søgte job om ugen var for lidt. Derefter har det været a-kassernes opgave at vurdere, hvad der er et passende antal, og FTF-A har sat niveauet ved to til tre ansøgninger. Arbejdsdirektoratet har nu valgt at stille krav om fire ansøgninger om ugen.

 

FTF har protesteret

FTF-A har valgt at følge direktoratets skærpelse og stille kravet over for de ledige medlemmer – herunder farmakonomer. Men FTF, som Farmakonomforeningen er medlem af, har valgt at protestere direkte til ministeren.

 

I et brev til beskæftigelseminister Claus Hjort Frederiksen (V) fra 12. februar 2008 skriver FTF, at de nye regler næppe vil give et øget udbud af arbejdskraft, men i stedet medvirke til et goldt bureaukrati. FTF anser stramningen for at være i strid med loven.

Beskæftigelsesministeren har endnu ikke svaret på henvendelsen.

 

Fakta
Ledigheden blandt farmakonomer var i december 2007 på 0,8%
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk