FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

30/01 - 2008
Slå lønnen af tønden!
Sundhedskartellet inviterer til fastelavnsarrangement for at sætte fokus på vores lønkrav i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Fredag den 1. februar 2008 afholder Sundhedskartellet et fastelavnsarrangement på centrale steder i de danske byer for at markere vores lønkrav til den kommende overenskomst.

Her vil sygeplejersker, ergoterapeuter, farmakonomer og andre medlemmer fra de i alt 11 medlemsorganisationer i Sundhedskartellet give forbipasserende mulighed for at deltage i tøndeslagningen. Gevinsten er en masse guldmønter!

Vi uddeler samtidig postkort med følgende tekst:

 

"Vidste du, at vores medlemmer har et massivt lønefterslæb i forhold til privatansatte med samme uddannelseslængde? Lønefterslæbet er ca. 25 pct. for hovedparten af vores medlemmer. Den store lønforskel er urimelig og vil gøre det sværere at rekruttere nye og fastholde de erfarne medarbejdere i den offentlige sektor. Det er derfor, vi stiller krav om markante lønforbedringer ved den kommende overenskomst!"

 

Steder og tidspunkter for fastelavnsarrangementet i udvalgte byer:

 

København, Rådhuspladsen: Kl. 16.00 – 18.00

Aalborg, v/Frøspringvandet i Bispensgade: Kl. 16.00-17.00

Hjørring, på Cityscenen i Strømgade: Kl. 16.00-17.00

Farsø, Torvet: Kl. 16.00 – 17.00

Vejle, Rådhustorvet: Kl. 15.30

Svendborg, Gerrits Plads: Kl. 15.30

Esbjerg, Torvet: Kl. 15.30

 

« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk