FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

28/02 - 2008
Stress største årsag til førtidspension
Stress er blevet den største årsag til førtidspensionering. Hver tiende tildeling af førtidspension i 2007 skete som følge af stress. De to næste diagnoser er depression og skizofreni. Først på fjerdepladsen kommer en fysisk lidelse. En ekspert kalder det en tragedie.

Antallet af førtidspensioneringer med begrundelse i diagnosen stress vokser. - Foto: Colourbox.

Førtidspensionerne på grund af stress sætter dermed rekord i 2007.

 

Stress kan hjælpes

Der er muligheder for at hjælpe mennesker med stress, og derfor er det en tragedie, at så mange ender med en førtidspensionering. Løsningen er at sætte tidligere ind, mener speciellæge i arbejdsmedicin Bo Netterstrøm.

 

- Problemet er størst, hvis en patient har fået lov at hænge i systemet i en længere årrække. Så er det nærmest blevet en selvopfyldende profeti, og tilstanden nærmer sig det kroniske. Der skal sættes ind så tidligt som muligt, og det gøres der slet ikke i tilstrækkeligt omfang i dag,” siger han til Dansk Arbejdsgiverforenings blad Agenda.

 

Opmærksomhed en del af årsagen

Stressdiagnosen er en forholdsvis ny diagnose, og stigningen kan også forklares ved, at psykiaterne er blevet mere opmærksomme på diagnosen.

 

- Der er nok også en reel stigning i antallet af tilfælde med belastningsdiagnoser, men det er langt fra den vigtigste årsag til væksten i antallet. Da jeg var ung læge, fandtes stressdiagnoserne slet ikke. Der blev man placeret som depressiv eller hysterisk eller lignende. Nu er disse diagnoser langsomt ved at blive integreret i den psykiatriske kultur. Jeg tror, at udviklingen vil fortsætte i årene fremover, og vi vil se flere tilfælde, fordi patienterne så at sige bliver placeret i de rigtige kasser, mener Jes Gerlach, der er overlæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden.

 

Fakta
I 2007 var lidt under hver anden førtidspensionering begrundet i psykiske lidelser. Omkring hver femte skyldtes lidelser i bevægeapparatet.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk