FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

04/01 - 2008
To års fængsel for salg af ulovlig medicin
Regeringen vil skærpe indsatsen mod salg af forfalsket og ulovlig medicin. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) vil sætte strafferammen op til to års fængsel.

Ulovlig medicin skal kunne give op til 2 års fængsel. - Foto: Colourbox.

Internettet bugner af potensmidler og slankemidler. Det er i bedste fald ulovligt, og i værste fald direkte livsfarligt – og nu vil regeringen sætter en stopper for den ulovlige handel med medicin.

 

To års fængsel

Strafferammen skal op fra de nuværende fire måneders fængsel til to års fængsel, og straffen skal gælde både fremstilling, forhandling og udlevering af ulovlig medicin.

 

- Vi vil forhøje strafferammen markant. Det skal ganske enkelt kunne mærkes, at vi som samfund ikke accepterer, at man sætter andres helbred på spil ved at sælge medicin, der ikke er godkendt, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K)

 

Forfalsket medicin ikke på danske apoteker

Den ulovlige medicin handles fortrinsvis på internettet, men også helsekostbutikker mistænkes for at kunne have ulovlig medicin på hylderne.

 

Derimod er der aldrig fundet ulovlig medicin på de danske apoteker, hvor medicinbrugerne trygt kan hente deres medicin.

 

Fakta
WHO skønner, at en tiendedel af alle lægemidler i dag er forfalsket medicin. Problemet er størst i ulandene og ved salg af medicin på internettet.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk