Først var der basisniveauet, hvor alle lægemiddelkøbere på apoteket skal præsenteres for to spørgsmål og én information – også kendt som to ryk og en aflevering.
Nu er Danmarks Apotekerforening klar med næste skridt på vejen: Det udvidede og det avancerede niveau for skrankerådgivning.
Det udvidede niveau
Det udvidede niveau drejer sig om ekspedition af kunder, der køber lægemidler med særlig risiko. I første omgang drejer det sig om:
Målet er, at invitere til dialog, afklare kundens spørgsmål og sikre, at kunden har viden om brug af sin medicin.
Det udvidede niveau omfatter også udvalgte kundegrupper i forbindelse med kampagner. I år er handler det om KOL-kampagnen og en depressionskampagne. Kravene til rådgivningen af disse grupper vil fremgå af kampagnematerialet.
Det avancerede niveau
Det avancerede niveau omdatter kunder, der køber midler mod høfeber eller skal have tilbudt sundhedsydelsen Tjek på inhalation.
Målet er at opnå en systematisk behovsafdækning og rådgivning. Der skal vurderes alarmsignaler i forhold til egenomsorg, forebyggelse og lægemiddelrelaterede problemer.
Du kan finde standarderne på medlemsnettet, hvor der også er spørgsmåls- og informationslister til inspiration til skrankerådgivningen.
Der er ikke planlagt møder om standarderne som dengang basisniveauet blev lanceret.