FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2 halvaar 2007
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

12/09 - 2007
18 forslag til sundhedsfremme og forebyggelse
Netværk for en folkesundhedsreform har offentliggjort et casekatalog med 18 konkrete eksempler på sundhedsfremme og forebyggelse. Apotekerne er med.

Der er brug for flere ressourcer til forebyggelse - Foto: Colourbox

Folkesundheden har trange kår i Danmark. Danskerne ryger, drikker, spiser for meget og motionerer for lidt. Alligevel investerer sundhedsvæsenet ikke meget i forebyggelse og sundhedsfremme.

 

Casekatalog med 18 cases

Et nyt casekatalog fra Netværk for en folkesundhedsreform indeholder 18 meget konkrete cases fra forebyggelsesinitiativer rundt omkring i landet. De skal inspirere politikere og andre beslutningstagere til at øge indsatsen på forebyggelsesområdet.

Budskabet er simpelt: forebyggelse nytter.

 

Tjek på inhalationen

Apotekerne er et eksempel på, at forebyggelse gør en forskel. Tjek på inhalationen er et eksempel i casekataloget, der viser, at en målrettet indsats kan fremme astmatikeres sundhed. På landsplan er der udført 92.000 tjek på inhalationen siden ordningen startede.

 

Rygestop, bekæmpelse af overvægtig hos gravide og forebyggende hjemmebesøg er andre eksempler på vellykket forebyggelse fra casekataloget.

 

Fakta
Netværk for en folkesundhedsreform består af 25 sundhedsorganisationer, herunder Farmakonomforeningen. Formålet med netværket er at trække forebyggelse og folkesundhed højere op på den politiske dagsorden.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk