FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2 halvaar 2007
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

22/08 - 2007
Amerikanerne fordobler brugen af smertestillende medicin
Salget af smertestillende medicin går forrygende godt i USA. På 10 år er salget fordoblet. Årsagerne er flere ældre, en anden holdning til smerter og mere reklame.

Salget af smertestillende medicin er i vækst i USA. - Foto: Colourbox

Smertestillende medicin er et marked i vækst. Nyhedsbureauet AP har analyseret salgstallene og konkluderer, at der i USA sælges der omkring 100 ton smertestillende medicin i håndkøb alene. Det svarer til 300 mg pr. amerikaner – hvert år.

 

Ændret holdning til smerter

Stigningen i forbruget af smertestillende medicin skyldes en ændret holdning til brugen af smertestillende medicin hos læger og amerikanere. Ifølge nyhedsbureauet AP så mange læger tidligere smerter som en del af helingsprocessen, men i dag bliver smerter betragtet som et onde, der skal lindres.

 

Samtidig mener eksperter, at mange amerikanere bruger smertestillende medicin i langt højere grad for at kunne komme igennem hverdagen. Især medicin med indholdsstoffet hydrocodone har været i stigning, ikke mindst i de amerikanske sydstater.

 

Medicinreklamer fremmer salget

Salget af smertestillende medicin er fremmet af reklamekampagner af hidtil uset omfang. Siden 1997 er reklamebudgetterne for medicinreklamer i USA næsten tredoblet fra 11 milliarder amerikanske dollars til 30 milliarder i 2005.

 

Samtidig fremmes salget af, at befolkningen bliver ældre og der er derfor flere amerikanere, der lever med kroniske lidelser og smerter.

 

« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk