Sundhedskartellet fejrer 10-års jubilæum. De 11 medlemsorganisationer med i alt 120.000 medlemmer står stærkere end nogen sinde.
Sundhedskartellet blev dannet i september 1997 og forlod i 2003 forhandlingsfællesskabet KTO for at forhandle overenskomst på egen hånd. I dag står Sundhedskartellet over for store udfordringer ved de kommende overenskomstforhandlinger.
- Vores arbejde er simpelthen ikke værdisat godt nok i dag, og det skal der gøres noget ved nu. I dag tjener en privatansat med en mellemlang videregående uddannelse 26 pct. mere end en offentlig ansat med tilsvarende uddannelsesniveau. Den skævhed skal fjernes," siger Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow.
Krav: 10 procent mere i løn
Sundhedskartellet har foreslået, at den kommende overenskomst for sundhedsgrupperne skal være et-årig. I løbet af den periode kan en lønreformskommission arbejde på en mere langsigtet løsning for de offentligt ansatte, så de kan komme op på niveau med privatansatte. På den korte bane er der dog behov for markante lønstigninger i sundhedsvæsenet. Kravet er en lønstigning på ti procent:
- Nu tager vi hul på den næste store udfordring med de nye overenskomstforhandlinger. Vi skal forhandle for knap 80.000 medlemmer på det regionale og kommunale område, og vi kan allerede nu se, at det altoverskyggende fokus kommer til at ligge på løn, løn og atter løn. Her har vores medlemmer sakket bagud alt for længe, og det skal der rettes op på. Derfor kræver vi lønstigninger på ti procent, siger Connie Kruckow.
Mål: Sundhed i verdensklasse
Sundhedskartellet arbejder konstant på at sikre, at regeringen opfylder målsætningen om at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse. I forbindelse med kvalitetsreformen og trepartsaftalen har Sundhedskartellet bidraget aktivt til debatten og sat markante fingeraftryk begge steder – bl.a. har regeringen lyttet til Sundhedskartellets opfordringer om at investere i nye sygehuse, skabe mere sammenhæng for patienterne, sikre en øget indsats for de kronisk syge og at etablere en national task force, som skal sikre en optimal udnyttelse af alle medarbejderes kompetencer i sundhedsvæsenet. Til gengæld er det useriøst ikke at ville snakke løn i forbindelse med kvalitetsreformen:
- Snakker man kvalitetssikring af den offentlige sektor, er man nødt til også at lave en egentlig lønreform, så vi fortsat kan rekruttere og fastholde medarbejdere. De to ting hænger naturligvis sammen, fastslår Connie Kruckow.