FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2 halvaar 2007
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif
Sundhedskartellet af Farmakonomforeningens forhandlingsorganisation overfor Danske Regioner.

12/10 - 2007
Sundhedskartellets krav til OK08
Sundhedskartellet har udvekslet krav til overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening. Kravene handler om løn, pension og arbejdsliv.

Farmakonomforeningen er medlem af Sundhedskartellet, og kravene til Danske Regioner er:

 

  • Løn
    Sundhedskartellet stiller krav om markante lønforbedringer, der afspejler en bedre værdisætning af medarbejderne i sundhedssektoren. Lønforskellen mellem Sundhedskartellets grupper og det private arbejdsmarked er alt for stor, og derfor skal den nuværende lønforskel udlignes. Det indebærer, at der allerede ved OK 08 skal skabes en lønudvikling, der er bedre end i det private.
  • Pension
    Sundhedskartellet stiller krav om en pension, der sikrer et godt økonomisk grundlag efter arbejdslivets ophør. Sundhedskartellets krav er pensionsdækning for alle ulempetillæg og en udbygning af pensionsordningen mod 18 pct.
  • Arbejdsliv
    Sundhedskartellet stiller krav om et effektivt værn om medarbejderes frihed. Medarbejderne skal have indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen via lokal forhandling af den daglige arbejdstid. Målet er, at arbejdsvilkårene forbedres, så Sundhedskartellets medlemmer kan få en fornuftig sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv.

Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, markerer, at det er nødvendigt med meget synlige forbedringer for medarbejderne, hvis sundhedssektoren skal kunne fastholde de erfarne og rekruttere nye medarbejdere:

 

- Sundhedskartellets primære mål ved forhandlingerne er, at vores medlemmer opnår en attraktiv løn, der modsvarer deres værdi for samfundet. Det skal kombineres med en pension, som sikrer dem et godt økonomisk grundlag efter arbejdslivets ophør, og langt bedre arbejdsbetingelser, der skaber bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og fritidsliv. Fritiden skal ikke kun handle om at komme sig ovenpå en lang og hård arbejdsdag, siger Connie Kruckow.

 

« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk