To kandidater stillede på årsmødet i Region Midtjylland op til posten som formand for regionen. Valget skal afgøres ved urafstemning. Alle medlemmer af regionen ansat på privat apotek har stemmeret.
Den første urafstemning i den nye struktur er blevet en realitet. På årsmødet i Region Midtjylland blev to kandidater til formandsposten i regionen opstillet.
De to kandidater er:
Eva Sandvej Madsen, Horsens Svane Apotek
Inge Sindahl Nielsen, Vejlby Apotek.
De to kandidater præsenterede sig selv på årsmødet. Der udsendes materiale med præsentation af de to kandidater til medlemmerne i uge 42.
Regler for urafstemning
Når der er mere end én kandidat til posten som formand, skal medlemmerne afgøre valget ved en urafstemning. Alle uddannede medlemmer af Farmakonomforeningen, der er ansat på privat apotek i Region Midtjylland, har stemmeret. Elever har ikke stemmeret, da de har deres egen bestyrelse og formand, der vælges hvert år på elevweekenden.
Stemmeseddel og præsentation af de to kandidater bliver sendt ud fra sekretariatet 17. oktober 2007 og fristen for afgivelse af stemme er 7. november 2007 med morgenposten. Det er ikke muligt at stemme via internettet eller ved at sende en fax.
Bestyrelsen valgt
Hvis der er flere opstillede til regionsbestyrelsen, skal dette valg også afgøres ved urafstemning. På årsmødet i Region Midtjylland var der 5 opstillede til de 5 pladser i bestyrelsen, og de er derfor alle valgt.
De 5 nye bestyrelsesmedlemmer er:
Laila Bjerring Levring, Viborg Svane Apotek
Marian Kiib Larsen, Skive Svane Apotek
Mette Krogh, Horsens Søndergade Apotek
Lilly Klærke-Olesen, Ikast Apotek
Marianne Nielsen, Odder Apotek