18. november 1946 stiftede Eva Balle-Ranfelt ved et genialt, taktisk træk Farmakonomforeningen under dens første navn Danske Apoteksdefektricers Landsforening. Sammen med en gruppe defektricer var hun utilfreds med at være organiseret i sæbe- og parfumeriafdelingen under HK. De ville have deres egen forening.

Eva Balle-Ranfelts geniale og taktiske træk bestod i at starte med at etablere en pensionskasse. Det var et knap så sprængfyldt emne, som kravene om mere i løn og bedre uddannelses- og arbejdsvilkår, som stod øverst på defektricernes ønskeliste, og derfor ville apotekerne nok stå mere positive over for et sådant initiativ. Pensionskassen blev en realitet 29. januar 1946, og herefter var – med udgangspunkt i pensionskassens medlemskartotek – grundlaget til stede for hurtigt at danne en egentlig fagforening. Eva Balle-Ranfelt blev i 1946 både formand og forretningsfører i foreningen samt redaktør af foreningens første medlemsblad Laboremus.

”Man skal først yde noget, og derefter kan man tillade sig også at kræve noget”. Det har altid været Eva Balle-Ranfelts livsfilosofi, og den har hun til fulde efterlevet. Derfor var fagkurser også noget af det første, hun satte i gang, da Danske Apoteksdefektricers Landsforening startede. For først når defektricerne havde gjort en indsats for at få en ordentlig uddannelse, mente hun, at de kunne ”tillade” sig at ønske en bedre løn og bedre arbejdsforhold.

Eva Balle-Ranfelt var altid meget optaget af uddannelsen, og da der i kølvandet på Apotekerloven af 1954 blev født en ny faggruppe – apoteksassistenten, engagerede hun sig også i den uddannelse og tog initiativ til dannelse af Danske Apoteksassistenters Forening, som blev en realitet i 1958. Selv blev hun apoteksassistent samme år - samtidig med, at hun var såvel forretningsfører som formand for både defektricernes og apoteksassistenternes forening.

I 1967 overlod Eva Balle-Ranfelt sit livsværk til nye kræfter. Og selvom hun gik over i et andet erhverv, viste hun fortsat stor interesse for og engagement i foreningen. Så selvfølgelig blev hun foreningens første æresmedlem i 1972.

I Eva Balle-Ranfelt brændte en sjælden ildsjæl. Hun kæmpede og gav ikke op, selvom der gik 21 år, inden det lykkedes at få en overenskomst med Apotekerforeningen. En lang og sej kamp, men det lykkedes, som så meget andet, som vi farmakonomer i dag kan være hende evig taknemmelig for.

Med stor respekt vil alle farmakonomer ære hendes minde.