22/12 - 2008
Pæn lønstigning til industriansatte
Gennemsnitslønnen for farmakonomer ansat i industrien er nu på 34.017 kroner om måneden. Det er en stigning på 4,94 procent i forhold til i 2007, viser den seneste lønstatistik.
 | Knap 63 procent af de industriansatte har besvaret spørgeskema om deres løn.
Foto: Thomas Willads |
Stigningen omfatter hele industrisektionen, som rummer i alt 493 medlemmer. De har alle fået spørgeskema om deres lønforhold, og 62,9 procent har svaret.
101 af de industriansatte medlemmer er omfattet af en overenskomst eller lokalaftale, og resten har individuelle kontrakter. Oven i lønnen kommer arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.
Største lønninger De største lønninger findes blandt de 61 farmakonomer indenfor salg, marketing og IT, hvor gennemsnitslønnen er på knap 40.000 kroner.
Ledergruppen tegner sig også for pæne indkomster med en gennemsnitsløn på cirka 40.000 kroner. Kun 13 af de cirka 60 ledere har dog besvaret spørgeskemaet.
Lønstatistikken sendes ud til alle medlemmer af industrisektionen efter nytår. hel
| « Tilbage til
|
|