FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2 halvaar 2008
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

29/08 - 2008
Nyt projektudvalg trækker i arbejdstøjet
Udviklingspuljen står klar til nye ansøgninger fra farmakonomer på de danske apoteker. Et nyt projektudvalg uddeler midler til projekter på privat apotek og har 750.000 kr. at gøre godt med de næste tre år.

Du kan søge udviklingspuljen til projekter på privat apotek. - Foto: Thomas Willads.

Ansøgningsfristen for projekter er 22. oktober 2008. Næste ansøgningsfrist er 19. januar 2009.

 

Udviklingspuljen – udvikler farmakonomfaget

Udviklingspuljen støtter farmakonomers udviklingsarbejde på privat apotek. Farmakonomerne kan søge støtte til projekter, der er nyskabende eller nytænkende. Projekter skal kunne inspirere andre apoteker og farmakonomer for at få støtte.


Farmakonomer kan søge støtte alene eller i projekter sammen med andre.

 

Nyt projektudvalg

Udviklingspuljens midler fordeles af projektudvalget, der består af repræsentanter fra både Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforening.

 

Udvalget er:

 

Fra Farmakonomforeningen:

Christina Durinck - næstformand i Farmakonomforeningen

Hanne Krogh - faglig konsulent

 

Fra Danmarks Apotekerforening:
Ilja Lawaetz - bestyrelsesmedlem i Danmarks Apotekerforening
Mie Riise - farmaceut

 

E-læring: Let Belastningen

Projektudvalget kan udover at støtte til ansøgte projekter selv igangsætte projekter, som de mener er udviklende for farmakonomfaget.

 

Det nye projektudvalg sætter e-læringsprojektet ”Let Belastningen” i søen som deres første projekt. E-læringsprojektet skal forebygge belastningsskader hos farmakonomer på privat apotek, og er inspireret af Farmakonomforeningens fokusområde inden for arbejdsmiljø.

 

Ny prisopgave

En ny prisopgave er også på tegnebrættet. Farmakonomforeningen har ikke igangsat en prisopgave siden prisopgaven Non-verbal kommmuikation i 2004 vandt førstepræmien.

 

Prisopgaven, frist for aflevering mv. vil blive offentliggjort på Farmakonom Dagen 2009.

 

Fakta
Udviklingspuljen er en del af overenskomsten mellem Farmakonomforeningen og Danmarks Apotekerforeningen. Midlerne i puljen kan derfor kun bruges til projekter på privat apotek.
« Tilbage til 

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk