Omkring 13 % af befolkningen angiver selv, at de har forhøjet blodtryk. Dette tal stiger til 16 % hos de socialt udsatte. Desværre er markant færre socialt udsatte i medicinsk behandling for deres høje blodtryk.

Markante forskelle i antal af behandlede

Ifølge to undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed har gennemført bliver 86 % af borgerne med kendt forhøjet blodtryk i den almindelige befolkning behandlet for det medicinsk. Det samme gør sig kun gældende for 43 % af de socialt udsatte.

Socialt udsatte dækker her over alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse, sindslidende, fattige og andre.

Det ser lidt bedre ud for de socialt dårligt stillede, hvor 78 % modtager medicinsk behandling, hvis de har forhøjet blodtryk. En socialt dårligt stillet er i denne sammenhæng defineret som et menneske, der har et problematisk alkoholforbrug, er psykisk svag, førtidspensionist, langtidssyg, har dårligt socialt netværk, modtager kontanthjælp/bistandsydelse eller er under revalidering og samtidig har haft svært ved at betale sine regninger i nogle få måneder eller mere inden for det sidste år.

Manglende behandling kan koste liv

Den manglende medicinering af forhøjet blodtryk er bekymrende, fordi det er veldokumenteret, at blodtryksmedicin kan sænke sygeligheden og redde liv. Der er ingen grund til at antage, at socialt udsatte er i stand til ved livsstilsændring som motion og kost at sænke deres blodtryk uden medicin - tværtimod.

Undersøgelserne siger ikke noget om, hvorfor færre socialt udsatte tager blodtrykssænkende medicin.