FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2009
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

14/08 - 2009
APV med fokus på dialog
Ny metode skal skabe dialog om Arbejdspladsvurderingen og supplere de mere tekniske tjeklister. CRECEA indbyder apotekets sikkerhedsgruppe til workshop om processen.

Workshoppen er en introduktion til den værdsættende og anerkendende metode.

Den kan enten ses som en ny arbejdsmåde eller et supplement til den traditionelle, hvor Arbejdspladsvurderingen, APV'en, gennemføres med tjeklister.


-  I den eksisterende metode sætter man flueben i et skema og tjekker, om reglerne er overholdt. Vi åbner for en bredere dialog om, hvordan medarbejderne gerne vil have, at deres arbejdsmiljø fungerer, også på længere sigt, siger arbejdssociolog Søren Bjerregård, CRECEA.


Fremtidsrettet
Den nye metode er mere fremtidsrettet, fortæller han, fordi sikkerhedsgruppen kan handle, uden at der er tale om et måleligt arbejdsmiljøproblem.

Et eksempel kan være forbedringen af en edb-arbejdsplads i recepturen, der aldrig har fungeret optimalt.


- Med vores metode starter man med at stille spørgsmålet: Hvordan vil vi gerne have, at arbejdspladsen fungerer, i stedet for kun at se på, om der er fysiske og tekniske fejl, fortæller Søren Bjerregård.


Han er underviser på de i alt tre workshops med titlen ”Forny APV’en på apoteket – værdsættende arbejdspladsvurdering”.

 

De bringer eksempler på APV-værktøjer efter den værdsættende metode  og giver gode råd til processen på apoteket.

 

 

hel

Fakta
Tid og sted:
Århus: Den 4. november 2009, kl. 10.00 – 14.30  på Helnan Årslev Hotel, Silkeborgvej 900, 8220 Brabrand

 
Glostrup:  Den 10. november 2009, kl. 10.00 – 14.30 på Scandic Glostrup, Roskildevej 550, 2605 Brøndby

 

Odense:  Den 12. november 2009, kl. 10.00 – 14.30 på Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense C

 

Pris pr. deltager: Kr. 1.150,- inklusive materialer og fortæring, eksklusive moms.

 

Tilmelding direkte til CRECEA på tlf. 87 33 11 29 eller uwo@crecea.dk

« Tilbage til Arkiv 2009

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk