29/04 - 2009
Elever slipper for multimedieskat
Farmakonomelever og andre, der får PC stillet til rådighed i forbindelse med deres uddannelse, er ikke omfattet af den nye multimedieskat. Det fremgår af et høringssvar fra Skatteministeriet til en række organisationer og virksomheder.
 | Elever kan bruge en udlånt PC til forberedelse uden at betale multimedieskat. Foto: Thomas Willads |
Begrundelsen er, at man ikke skal betale skat af penge fra arbejdsgiveren til bøger og andre materialer i forbindelse med uddannelser og kurser. Det fremgår af ligningslovens § 31.
Computeren anses for at være en form for undervisningsmateriale og er derfor også skattefri.
Men forudsætningen er, at PC’en er relevant for uddannelsen, og at den afleveres tilbage efter kursets eller uddannelsens slutning.
Man må også som arbejdstager gerne forberede sig hjemme, uden at det udløser multimediebeskatning.
Lovforslaget betyder generelt, at personer, der får stillet computer, telefon eller internet til rådighed til privat benyttelse, skal betale skat af 3000 kr. årligt. Forslaget ventes behandlet onsdag.
hel | « Tilbage til Arkiv 2009
|
Seneste nyheder  22-05-2012 21-05-2012 16-05-2012
|