FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2009
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

22/10 - 2009
Endnu et kampvalg
Også i København vil flere være med i det regionale arbejde. Seks farmakonomer stiller op til de fem bestyrelsespladser i Region Hovedstaden, som dermed skal ud i en urafstemning.

Også i Region Nordjylland og Region Midtjylland har medlemmerne flere kandidater at vælge mellem.

75 deltagere
Kandidaterne til bestyrelsen i Region Hovedstaden blev præsenteret på regionens Årsmøde, som fandt sted onsdag aften.


75 var mødt op, fortæller Bente Bøhm, der blev genvalgt som formand.


Debatten på mødet drejede sig blandt andet om fastholdelse af elever, og det var et emne, som formanden havde med i sin beretning.


Hun havde nemlig på elevernes Årsmøde konstateret, at de unge medlemmer ikke mener, at børn og apotekstider passer sammen.


- Og det kunne jeg da undre mig lidt over, for har de fleste apoteker ikke for længst løst det problem - i form af en livsfasepolitik på apoteket. Det er en nødvendighed hvis vi vil tiltrække og bevare småbørnsfamilierne, sagde Bente Bøhm, der også var bekymret over at der mangler tillidsrepræsentanter på seks - syv apoteker i regionen.


- Farmakonomforeningen er til for medlemmerne, og det er vigtigt, at vi ved hvad der rører sig ude på de enkelte arbejdspladser. Derfor er TR en vigtig samarbejdspartner, sagde hun.

Autorisation
Bente Bøhm slog også til lyd for, at farmakonomer skal have en autorisation:

- Som det sidste led i behandlingskæden har farmakonomer i stigende omfang indflydelse på medicineringen af patienter. Derfor er der brug for en autorisation, så faget kan beskyttes mod udøvere, der ikke udviser omhu og samvittighedsfuldhed, sagde regionsformanden.

hel

Fakta

Bente Bøhm, Gentofte Apotek, er genvalgt som formand.

Kandidater fra den nuværende bestyrelse:

Næstformand Fie Ketager, Amagerbro Apotek

Kasserer Bodil Overgaard, Ordrup Apotek

Anne Søndergaard Bech, Allerød Apotek

Eva Malfilâtre, Søborg Apotek

En plads er p.t. ubesat.


Nyopstillede:

Camilla Lindeblad, Virum Apotek

Denny Löwe, Bagsværd Apotek

« Tilbage til Arkiv 2009

Seneste nyheder
Nyheder

Nyheder fra ftf.dk
Nyheder fra ftf.dk

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk