Medlemmer af Industrisektionen brugte Årsmødet til at diskutere, hvordan sektionen skal rekruttere flere kontaktpersoner. Kun 16 af 40 mulige farmakonom-arbejdspladser indenfor industrien har en kontaktperson.
Det betyder, at et værdifuldt netværk mellem medlemmerne går tabt, siger formanden, Annelise Raun.
- Møderne for kontaktpersonerne giver både god sparring og udveksling af informationer. Især i krisetider kan det være vigtigt at vide, hvad der rører sig på de andre industriarbejdspladser, mener hun.
Den nye bestyrelse i Industrisektion vil nu arbejde målrettet for at få gjort flere interesserede i at blive kontaktpersoner og håber at få antallet op inden næste Årsmøde.
Nye medlemmer
Annelise Raun, Nycomed Danmark er genvalgt som formand, og også Helle Kann, Novo Nordisk, fortsætter i bestyrelsen.
Nyvalgte er Najah El-Gourfti Eli Lilly Danmark A/S, og Ulla Feltsen, Leo Pharma.
Bestyrelsen har i øjeblikket kun fire medlemmer, og to pladser står tomme.
Afgående medlemmer er Birgit Bahnsen, Nycomed Grenå, Pia Eriksen, Nycomed Roskilde, og Marianne Bertelsen.
25 var mødt op til Årsmødet, som fandt sted i weekenden 24-25. oktober 2009.
Se den nye bestyrelse her
hel