FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2009
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif
Faget skal være bedre til at få de unge i tale, mener uddannelseschef Tina Schilling Hansen. Foto: Thomas Willads.

14/01 - 2009
Farmakonomfaget skal sælges til kræsne unge
Landets apoteker må markedsføre sig over for de dygtige og engagerede unge, der ikke længere står i kø for at få en plads på uddannelsen. Facebook, tv-reklamer og annoncer i lokalaviserne er nogle af de virkemidler, som Pharmakon vil bruge for at gøre uddannelsen synlig.

Apotekerne gør i disse dage gør klar til at udbyde elevpladser til den nye årgang farmakonomelever, der skal starte 1. september 2009.

 

Trods gode beskæftigelsesmuligheder i faget er der i øjeblikket ingen venteliste til uddannelsen på Pharmakon,

På Hold 11, som startede i september 2008, blev der optaget 218 elever, og det var to mindre, end der var plads til.


Resultatet er langt fra dårligt, men alligevel tegn på, at faget skal være bedre til at få de unge i tale, mener uddannelseschef på Pharmakon Tina Schilling Hansen.


Registrering

Hun fortæller i den seneste udgave af fagbladet Farmakonomen, hvordan uddannelsesstedet er blevet mere bevidst om, hvordan apotekerne får endnu flere engagerede ansøgere.


For eksempel registreres det nu hvert år ved studiestart, hvad der har haft betydning for elevernes valg af uddannelse, og hvor de har deres viden fra.


- I år scorede det for eksempel højt, at man havde set en annonce i sin lokale avis. Vi kan levere materiale til apotekerne til deres lokale markedsføring, herunder også en skabelon til en annonce i lokalavisen, siger hun.


Tv og Facebook
Apotekerne kan også rekvirere en tv-reklame, som Pharmakon tidligere har fået produceret. Den kan spille i baggrunden i apotekslokalet og være med til at vække interesse, også blandt forældre.


- Fremover vil de unge også kunne finde faget i den elektroniske udgave af Hvad kan jeg blive, ligesom vi kan benytte tidens kommunikationsfora som Facebook for at gøre opmærksom på uddannelsen, siger Tina Schilling Hansen.


Meningsfuldhed

Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl peger på, at det nye begreb employerbranding er et must for apotekerne.

- Apotekerne skal skabe et billede af den meningsfuldhed, der ligger i at arbejde på et apotek, og den unge skal kunne se sig selv i det billede, siger hun.


Vigtig pointe

Også organisationerne er gået ind i arbejdet med at sikre gode ansøgere til faget fremovere. Farmakonomforeningens næstformand Christina Nicolajsen Durinck og forhandlingschef Line Posselt deltager i en arbejdsgruppe i Apotekerforeningen om rekruttering af unge til uddannelsen.


Foreningens formand, Susanne Engstrøm mener, at en vigtig pointe i rekrutteringen er ærlighed om uddannelsen.


- Jeg kan godt møde elever, der er chokerede over at skulle arbejde i frontlinien en hel dag. Derfor handler rekruttering også om afstemning af forventninger, siger hun.
hel


Læs hele Farmakonomens tema om Farmakonomuddannelsen her.

« Tilbage til Arkiv 2009

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk