FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2009
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

10/11 - 2009
Farmakonomforeningen går med i advokatordning
Hovedbestyrelsen har sagt ja til, at foreningen bliver tilsluttet FTF’s advokatordning. Ordningen giver FTF’s medlemsorganisationer mulighed for at trække på FTF’s advokater for et fast årligt beløb pr. medlem.

Begrundelsen er et stigende behov for advokatbistand for eksempel i forbindelse med medlemmer, der afskediges.

- Det optimale er at finde en forhandlingsløsning. Vi vil ikke rejse sager ved domstole eller voldgift bare for at anlægge dem. Men der kan være situationer, hvor det er umuligt at få en acceptabel løsning. Så må vi have advokaterne til hjælp, siger Farmakonomforeningens sekretariatschef, Lis Ekner.


Ordningen retter sig også mod medlemmer i brancher, hvor Farmakonomforeningen ikke har overenskomst, for eksempel i industrien.


Her har farmakonomerne ikke samme adgang til forhandlinger med arbejdsgiveren som medlemmer på overenskomstdækkede områder.


Forventninger

Som andre organisationer mærker Farmakonomforeningen et stigende pres fra medlemmer, der ønsker, at der føres sag.


- Vi vil gerne honorere disse forventninger ved i samarbejde med FTF at vurdere, hvornår der er grundlag for en sag, siger Lis Ekner.

Farmakonomforeningen har i flere år benyttet sig af FTF’s arbejdsskade- og socialrådgiverordninger.

De er også finansieret gennem et særligt kontingent.

hel

« Tilbage til Arkiv 2009

Seneste nyheder
Nyheder

Nyheder fra ftf.dk
Nyheder fra ftf.dk

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk