Hun har som skrankemedarbejder ofte kontakt med unge, der køber smertestillende præparater, og bliver her stillet i et dilemma, hvis hun får mistanke om, at noget er galt.

- Vi gør det, som vi kan og skal, nemlig at spørge ind til om de kender doseringen, om hvilken type smerter præparatet skal bruges til osv. Alt efter hvordan svarene falder, kan man godt få en konkret mistanke.

Men det kan være svært at komme videre i samtalen og spørge, om den unge er ked af et eller andet – og jeg har personligt aldrig selv fået fat i en ung, som havde brug for hjælp, siger Winnie Nielsen.

Rigtigt eller forkert

Spørger farmakonomen ind til brugen af lægemidlet, kan svaret være, at ”lægen har anbefalet Panodil, fordi jeg har ondt i ryggen”, eller at pillerne er til den unge kundes mor.

- Svaret kan jo være enten rigtigt eller forkert – det er umuligt at vurdere. Du kan jo skaffe dig præparatet på mange måder og også købe det som 10-stk pakninger i Brugsen.

Vi er lidt ude i samme problemstilling, som når en ung anorektiker kommer og køber afføringsmiddel ’til sin mor’, siger Winnie Nielsen.

Lovkrav

For tre år siden blev det et lovkrav, at producenterne skal sætte advarselsmærker på de store pilleglas med 100 og 300 stk. Hensigten var at få forældre og bedsteforældre til at sætte medicinen et sted, hvor den unge ikke kan få fat i den.

Derfor sørger Winnie Nielsen altid for at informere voksne, der køber Panodil eller andre smertestilllende præparater, om. at lægemidlerne bør opbevares i aflåst skab, hvis der er unge i hjemmet.

Anbefalinger

Et nævn af lægelige eksperter har tidligere anbefalet, at man indfører receptpligt for smertestillende midler i store pakker.

Men Lægemiddelstyrelsen og politikerne har ikke lyttet til eksperternes råd. Til Politiken siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), at selvmord jo også kan begås med Panodil i små pakker.

Han overvejer nu, hvordan informationen om pillerne skal gøres bedre, så kurven over forgiftninger knækker, skriver Politiken.