Af:
Sussie Sheik
Farmakonomforeningen holdt i weekenden Bestyrelseskonference i Fredericia. På dagsordenen var blandt andet de første resultater af den arbejdslivsundersøgelse, der af Ziirsen Research er gennemført i løbet af det sidste halve år.
Den viser, at farmakonomer er glade for deres arbejdspladser, hvor specielt det gode sammenhold blandt kolleger og meningsfulde arbejdsopgaver betyder meget.
Farmakonomer føler også, at deres uddannelse giver dem en høj faglighed med i bagagen.
Manglende opbakning til TR
Til gengæld er farmakonomers forhold og opbakning til TR og SIR et område, der skal granskes nærmere.
De fleste mener, at de tillidsvalgte udfører et væsentligt og vigtigt arbejde, men opbakningen er ringe – ifølge Ziirsen – fordi farmakonomer er en homogen gruppe, der især på privatapotek arbejder på små arbejdspladser, hvor man får talt løbende om tingene.
- Resultaterne fra undersøgelsen kommer løbende ind, og TR er helt klart et område vi skal se nærmere på, siger Susanne Engstrøm.
Et andet område med modsatrettede resultater er opfattelsen af apotekeren.
Her hæfter hun sig ved, at mange mener, lederen er blevet mere lyttende, åben og uddelegerende, mens andre fortsat peger på en usynlig, dikterende og konfliktsky ledelse.
Tilfredshed
- Det glæder mig, at undersøgelsen ser ud til at vise stor tilfredshed med vores forening og rådgivningen i sekretariatet. Og også at farmakonomer er åbenlyst glade for deres uddannelse, siger Susanne Engstrøm.
Disse to sidste ting fik stor sammenhængende betydning for resten af Bestyrelseskonferencen, hvor blandt andet fremtidsforsker Jesper Bo Jensen fortalte om de unges holdninger til fag og fælleskab.
Der var stor begejstring og opbakning fra alle bestyrelsesmedlemmers side på konferencen til fortsat at have øget fokus på farmakonomers faglighed og entusiasmen til at farmakonomer også i fremtiden vil gøre en forskel i sundhedsvæsenet.
- Vi skal ha’ sat nyt årstal på ”Mit Fællesskab” ved landsmødet næste år. Bestyrelseskonferencen har bekræftet, at 2010 kan udskiftes med et årstal, der rækker mange år frem i tiden, slutter Susanne Engstrøm