Kvinders repræsentation i Folketinget og især i kommunale råd er for nedadgående. Kvinders løn ligger 17 procent under mænds.
Deres karrieremuligheder er dårligere end mænds, hvilket betyder stor forskel i livslønnen.

For hvert barn sakker kvinden agterud. Lønmæssigt er kvinder samtidig for beskedne. De tror, de kan kræve mindre, end de faktisk kan. Så ligestilling? Nej.

Siger Karen Sjørup, lektor ved Institut for Samfund & Globalisering på RUC og medlem af Lønkommissionen.

Mange tror fejlagtigt, at vi på grund af den biologiske kønsforskel ikke kan komme længere med ligestilling. Og mange mænd – og også nogle kvinder - vil gerne beholde verden, som den er, fordi der er et vist seksuelt spil mellem mænd og kvinder i de her underordningsforhold.

Men det er hamrende uretfærdigt, at kvinderne bærer den økonomiske byrde ved at blive mødre, for samfundet har brug for at reproducere sig selv, så man må sikre kvinder bedre økonomisk og karrieremæssigt. F.eks. ved at der står en ledig institutionsplads fra den dag, barnet bliver født.

Yderpunkterne i uligestillingen er den enorme trafik ind i landet af kvinder fra Filippinerne og Thailand til prostitution og til au pair børnepasning og rengøring. Man etablerer et lag af underkvinder i Danmark. Som cementerer, at det er kvinder, der skal udføre den del af arbejdet. Det skal vi have gjort noget ved!

Kvoter får hurtigt folk til at tænke "torsk". På den anden side: Der har været en masse snak om andelen af kvinder i bestyrelser, men hvis man ikke laver kvotering, bliver det ved med at være gamle mænd, der handler bestyrelsesposter med hinanden. Paritetsbegrebet er også en mulighed: f.eks. ved valg til Folketinget at forlange, at hver anden opstillet er kvinde.