Politiken skriver mandag, at 898 teenagepiger sidste år var tæt på at dø efter at have taget en overdosis Panodil.

Tallet stammer fra en endnu ikke offentliggjort statistik fra Landspatientregistret.

- Det er dybt bekymrende. På apotekerne skal vi være vores ansvar bevídst og spørge os selv, hvad vi kan gøre anderledes, siger Susanne Engstrøm men advarer mod at lovgiverne griber til nemme løsninger.

At gøre midlerne receptpligtige vil øge presset på de praktiserende læger, mener farmakonomernes formand.

Hun foreslår i stedet, at midlerne kun skal kunne udleveres på apoteker og i apoteksudsalg af faguddannet personale og med ekstra krav om information og rådgivning.

Susanne Engstrøm foreslår også, at kunder, der køber svage smertestillende lægemidler, skal acceptere at blive registreret i PEM (den Personlige Elektroniske Medicinprofil).

PEM registrerer al receptpligtig medicin, som den enkelte kunde har fået ordineret.

- Begge dele ville sætte fokus på det generelt store indkøb af svage smertestillende lægemidler, mener hun.

Kampagne

Sundhedsministeriets svar på den voldsomme stigning i antallet af Panodilforgiftninger er en kampagne.

Den skal få forældre og bedsteforældre til at sætte smertestillende medicin i aflåste skabe, så de unge ikke kan få fat på præparaterne.

Både Apotekerforeningen og Livslinien, der rådgiver mennesker i krise, boykotter kampagnen.

De mener, at der er tale om lappeløsninger.

Heller ikke Susanne Engstrøm finder, at en oplysningsindsats kan forhindre de mange selvmordsforsøg.

- Vi støtter Livsliniens forslag om en mere dybtgående ekspertundersøgelse og en national handlingsplan på området. Livslede skal forebygges mange steder, og der er ingen lette veje, siger Susanne Engstrøm.