Medicinens indlægsseddel har stor betydning for brugerne. Dens information om bivirkninger fører overraskende tit til, at patienten vælger lægemidlet fra.
Det konkluderer en ny undersøgelse, som er offentliggjort i Ugeskrift for Læger.
111 patienter fra en lægepraksis i en forstad til København er blevet spurgt om, hvordan de læser informationen i medicinpakninger.
79 procent svarede, at de altid eller ofte læser indlægssedlerne, og de fleste (77 procent) tillagde oplysninger om bivirkninger stor værdi.
Næsten en trediedel af interviewpersonerne angav, at de var holdt op med at tage medicinen, da de læste om lægemidlets bivirkninger.
Svære at læse
Undersøgelsen viser også, at mange patienter havde svært ved at læse og forstå indlægssedlerne.
Også skriftstørrelsen voldte problemer.
En mindre gruppe på godt en femtedel af interviewpersonerne læste sjældent eller aldrig indlægssedlerne men stolede på lægen eller apoteket.
”Fremtidige undersøgelser bør fokusere på, hvordan man skriftligt kan informere læsbart, forståeligt og korrekt, uden at skabe frygt”, konkluderer Ugeskrift for Læger.
hel