FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2009
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

16/09 - 2009
Pia Voss - Lige om lidt
Fem hurtige spørgsmål om ligestilling til Pia Voss, executive vice president i Danmarks Rederiforening.

Pia Voss. Foto: Danmarks Rederiforening.

Hvis jeg blev ligestillingsminister, ville jeg ændre min stillingsbetegnelse til værdiminister. Hvis udgangspunktet er, at vi er maskiner, der skal behandles ens, så hverken har eller får vi ligestilling. Vi må starte med at definere selve værdigrundlaget for at være mand eller kvinde. Vi er forskellige, har forskellige kompetencer – både kulturelt men også ifølge hjerneforskere. Men hvordan værdisætter vi de forskelligheder? Den debat savner jeg!

Siger Pia E. Voss, vicedirektør i Danmarks Rederiforening, gift med selvstændig advokat og mor til to:


Hvem der skifter sengetøj hjemme hos os?
Ha ha. Vi har med fordel købt os til hjælp… Men der er ting omkring børnene, som jeg vil, selv om jeg ikke har otte til fire job. Ting som jeg helt ærligt er bedst til i kraft af mit moderskab. Men husk: Det er ikke alle opgaver derhjemme, der kræver en kvindelig "chef"…


Jeg er absolut ikke tilhænger af kvoter.
For man springer et led over i processen. Man ender med at patronisere kvinderne, sige det er synd for dem. Så er de kun med, fordi de er kvinder, ikke fordi de kan noget. Det er et tilbageskridt. Jeg vil meget hellere se på, hvad kvinder byder ind med. Hvilke egenskaber de bidrager med.

Og acceptere udbud og efterspørgsel:


Mandlige skuespillere sælger bedre end kvindelige
, forklarer Vibeke Windeløv i en af DSRs voxpops. Det kan man blive pikeret over, men også se koldt og kynisk på: I skuespiller-butikken sælger den ene vare bare bedre end den anden. Det afgørende er, at vi har fokus på og åbenhed i, hvad det er vi betaler for. Uanset køn.


Jeg vil ikke afvise
, at der kan være store lønforskelle i det private og det offentlige. Men når man vælger job, skal man ikke kun kigge på lønsedlen. Tryghed i ansættelsen, pension, betalt barsel, orlov, frihed når dine børn er syge – der er mange bløde ting i lønpakken, som er større end kroner.
Fakta
Føljeton om ligeløn
Lønkommissionen var et resultat af strejken i 2008, og med føljetonen er fremtrædende danskere med til at holde gang i debatten om ligestilling og ligeløn. Sundhedskartellet.dk bringer føljetonen 'Lige - om lidt' i den periode, hvor Lønkommissionen arbejder.
« Tilbage til Arkiv 2009

Seneste nyheder
Nyheder

Nyheder fra ftf.dk
Nyheder fra ftf.dk

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk