”Et langt, sejt træk” kalder formanden for Sundhedskartellet, Connie Krukow, medlemmernes kamp for ligeløn ved overenskomstforhandlingerne i 2008. Indsatsen førte til et resultat, som alle kan være stolte af, mener hun.
Sundhedskartellet har i en rapport evalueret overenskomstforhandlingerne i 2008.
Rapporten ser på resultaterne af det langvarige forløb, som var præget af mange konflikter blandt lønmodtagerne i social- og sundhedssektoren.
”Et af resultaterne var, at det lykkedes at få sprængt den fasttømrede ramme på 12,8 procent”, skriver sundhedskartellet.dk
Hjemmesiden fremhæver også, at det store fokus på ligeløn under forløbet har før til nedsættelsen af en Ligelønskommision.
"Sundhedskartellets medlemmer har igennem hele konflikten vist, at de har viljen til at kæmpe for ligeløn. Med bannere, sange, slogans og andet var medlemmer aktive over hele landet og dermed med til at sætte fokus på ligelønsdagsordenen. Også de, der arbejdede hårdt i nødberedskab ydede en uvurderlig indsats. For det koster at kæmpe for ligeløn, men i bund og grund handler det om vilje," siger Connie Kruckow.
Du kan finde evalueringsrapporten om OK 08 i højre spalte.
hel