FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder  »  Arkiv 2009
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif
Bettina Oppelstrup har fotograferet sine kolleger i de "rigtige" arbejdsstillinger. Foto: Thomas Willads

23/02 - 2009
Vær med i en fotokonkurrence
Gør som farmakonom Bettina Oppelstrup på Sønderbro Apotek: Indsend et billede af en arbejdsmiljøforbedring på jeres apotek og få chancen for at vinde et wellnessophold.

Konkurrencen er udskrevet af Farmakonomforeningen i forbindelse med kampagnen Let Belastningen – fokus på muskel- og skeletbesvær.


En af deltagerne er farmakonom Bettina Oppelstrup fra Sønderbro Apotek, der har indsendt fotos fra sit første projekt som nyvalgt sikkerhedsrepræsentant.

- Projektets tema er ’ergonomisk coaching’. Billederne viser de fotos, som jeg har sat op ved arbejdspladserne i apotekets dosisafdeling for at minde mine kolleger om, hvordan gode arbejdsstillinger ser ud, siger hun.


Skavanker

Bettina har fotograferet kollegerne, mens de arbejder ”rigtigt" , for eksempel i den rigtige højde eller i den rigtige stå- eller siddestilling.

- Billederne skal give stof til eftertanke og være med til at forebygge de skavanker, som kollegerne døjer med, siger hun.


Den visuelle præsentation følges op på morgenmøder. Her ser de ansatte på apoteket hver måned nærmere på en af arbejdsstillingerne.


I skranken

Når måneden er gået, bliver der sat fokus på en ny arbejdsstilling.

Og når forløbet er gennemført, flytter projekt ”ergonomisk coaching” fra dosisafdelingen på 1. sal ned i skranken.


Billederne i fotokonkurrencen offentliggøres her på hjemmesiden.

« Tilbage til Arkiv 2009

Læs mere

Sådan gør du:

Indsend et digitalt foto til ff@farmakonom.dk inden 12. marts 2009. Vinderen af fotokonkurrencen offentliggøres på Farmakonom Dagen d. 15. marts 2009 i Odense. Præmien er et wellnessophold på Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia. Her får du og ledsager en overnatning i dobbeltværelse, velkomstdrink, to retters menu, wellnessbehandling i det nærliggende kurbad og morgenbuffet inden afrejsen.


Seneste nyheder
Nyheder

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk