FARMAKONOMFORENINGEN
- rette pille i rette mund
 
Nyt


Nyt  »  Nyheder
   /upload/images/icon_sendtofriend.gif

31/01 - 2012
Udstationeret i Grønland: Èn på opleveren
Som farmakonom i Grønland er man “herre i eget hus”. Man har stort ansvar og er ofte alene om at styre hele apoteket. Den udfordring – og også mødet med det grønlandske folks rolige mentalitet - er en oplevelse, som burde være alle forundt.

Grønland er en stor oplevelse. - Foto: Privat

At være udstationeret på Grønland er en oplevelse alle burde være forundt. Det er i hvert fald, hvad farmakonom Anne Marie Knuth gerne skriver under på. I virkeligheden var det ment som en spøg – det med at blive udstationeret i Grønland. Først havde hun skiftet job fra Veterinærinstituttet under DTU til Veterinærapoteket ved Københavns Universitet, fordi det første blev nedlagt. Og så skulle Veterinærapoteket pludselig også nedlægges.


- I spøg havde jeg sagt til mine kolleger, at hvis vi skulle fyres, så flyttede jeg til Grønland. Da det kort tid efter blev virkelighed, besluttede jeg, at bordet fangede, fortæller Anne Marie Knuth.


Det var ikke en “helt-hen-i-vejret-beslutning”, for Anne Marie Knuth havde tidligere været på sygehusapotek i Herlev, som blandt andet varetager al medicinforsendelse til Grønland. Samtidig havde hun erfaret fra en bekendt, der på grund af familiære årsager havde afbrudt et forløb i Grønland, at den stilling endnu ikke var besat.


- Jeg fik kontakt og kontrakt samme dag, jeg ringede, så jeg nåede faktisk selv at sige op, forklarer Anne Marie, inden hun 7. februar sidste år i minus 25 graders kulde kastede sig over farmakonomjobbet i Grønland.


Fascinerende kultur

- Først og fremmest har jeg fået nogle kæmpe oplevelser. Ikke bare gennem naturoplevelser og mødet med grønlænderne, som er fascinerende og afhængighedsskabende. Men rent arbejdsmæssigt har det heller ikke skortet på udfordringer, siger hun.


For den grønlandske apoteksstruktur er fundamental forskellig fra den danske. For eksempel er al medicin, der udleveres fra apoteket, receptpligtigt og uden beregning. Det grønlandske selvstyre betaler al medicin. Der er kun brugerbetaling på håndkøbsmedicin, som til gengæld kun sælges fra supermarkederne.


Alle apoteker – bortset fra et landsapotek i Nuuk – er placeret som enheder på Grønlands mange små hospitaler. Her fungerer man som en stor familie med tæt parløb mellem farmakonomer, sygeplejersker, bioanalytikere, sygehjælpere og læger.


På sygehusapoteket i Sisimiut tog den anden farmakonom over, når Anne Marie enten havde fri eller var ude med medicin i andre små bygder. Og på apoteker, hvor der kun er en farmakonom ansat, passer en af de andre sundhedsfaglige apoteket, hvis den ledende farmakonom er ude i bygderne.


- Apoteket ligger som en lille ”bod” midt i det hele og ved siden af har den praktiserende læge en anden lille ”bod”. Patienterne går direkte fra lægen med recepten ind på apoteket og får sin medicin, der altid er receptpligtig og betalt af det grønlandske selvstyre, forklarer hun.


For Anne Marie var der masser af fordele forbundet med den struktur. Dels var hun ”herre i eget hus”, for apoteket er kun bemandet af to farmakonomer, der skiftedes til vagten, hvilket gav store beføjelser. Dels var hun tvunget til hurtigt at sætte sig ind i de meget anderledes gældende regler for udlevering af medicin på grønlandsk manér.


- Der er ingen stregkoder, ingen GMP-regler og ingen kontrol. De fleste recepter er bestilt online, og alle patientjournaler er åbne og tilgængelige for hele sygehusets sundhedsfaglige personale. Samtidig med, at det hele er mere enkelt, følte jeg virkelig, jeg havde et stort ansvar. Det var både udfordrende og meget spændende, siger hun.


Ingen krig i skranken

Et væsentligt positivt bidrag under udstationeringen var mødet med grønlænderne og deres kultur.


- Sidst jeg arbejdede på apotek, synes jeg nok, der kunne opstå ”krig i skranken”, hvis køen var for lang. Men i Grønland er mentaliteten helt anderledes. Man har god tid og stiller sig gerne længe i køen for at ordne alt det sociale med de andre ventende. Jeg oplevede aldrig sure kunder og ikke en eneste gang brok, selvom jeg – specielt i starten – fumlede lidt med teknologien, forklarer Anne Marie.


Anne Marie Knuth oplevede også et helt fantastisk sammenhold med de andre danske udstationerede.


- Vi mødtes ofte i fritiden til fisketure, skiløb eller andet socialt, så jeg var aldrig ensom. Fra første uge var jeg med til skindsyning på den lokale aftenskole, hvor jeg tror, der var flere danskere, end der var lokale grønlændere, fortsætter hun.


Anne Marie oplevede den særegne og smukke grønlandske natur på tæt hold, når hun med båd var ude i de små bygder for at udlevere medicin. Og hun oplevede både den kolde vinter og den meget lunere sommer, inden hun drog retur til Danmark i begyndelsen af august.


- Mine børn er voksne, og jeg ved, jeg traf den rette beslutning, da jeg valgte, at nu var det min tur til at opleve noget, slutter Anne Marie Knuth.

 

Fakta
Bragt i Farmakonomen nr. 02/12
« Tilbage til Nyheder

Faste forhold

Hvis man binder sig for 6 måneder og bliver tiden ud, betaler det grønlandske styre flyrejsen tur/retur, ligesom der stilles god bolig tæt på hospitalet til rådighed (man betaler selv leje).


Anne Marie Knuth havde stort set samme løn, som hun havde i Danmark. Arbejdsugen var på 40 timer, men til gengæld var der ingen transporttid.

 


Seneste nyheder
Nyheder

 

Sankt Peders Stræde 36,1453 København K, telefon 3312 0600, telefax 3314 0666   Email:ff@farmakonom.dk