Netop nu, hvor arbejdspladserne kæmper med flere og større udfordringer, end de har gjort i årtier, er lønmodtagere og arbejdsgivere dårlige til at løse problemerne sammen. Det viser en ny stor undersøgelse fra hovedorganisationen FTF foretaget af CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet blandt ca. 8.500 tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser.

43 procent af tillidsfolkene på FTF-området oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det kommer til de overordnede strategiske spørgsmål om budget, økonomi, besparelser og rationaliseringer på arbejdspladsen. De oplever, at de formelle samarbejdssystemer med lokale samarbejdsudvalg (eller MED-udvalg, som det hedder i regioner og kommuner) mest kun bruges til at give lønmodtagerne sager til orientering – og ikke som et forum hvor man kan opnå reel indflydelse.

Ringe indflydelse på besparelser og fyringer
Tillidsrepræsentanternes oplevelse er, at de bliver holdt ude, når der skal træffes beslutninger om de allervigtigste strategiske spørgsmål, hvor budget, økonomi og normeringer er i centrum. Det kan f.eks. være i forbindelse med effektiviserings- og rationaliseringskoncepter, omorganisering af arbejdsgange, nye ledelsesformer og ny teknologi.

Tillidsrepræsentanternes oplever størst indflydelse i forhold til nære, arbejdsrelaterede områder i hverdagen. Det kan f.eks. være konkrete tiltag for arbejdsmiljøet og personalepolitikker som graviditetspolitik, rygepolitik, sygefraværspolitik, personalehåndbøger osv.

Arbejdsgiverne smyger sig udenom

- Man kan godt have romantiske forestillinger om, at arbejdsgiverne lever op til aftalen om medindflydelse, fordi vi i Danmark har et arbejdsmarked, hvor samarbejdet er sat i faste rammer med aftaler, procedurer og personalepolitikker. Det ser godt og reguleret ud på papiret, især i det offentlige. Men det viser sig, at en del af arbejdsgiverne rent faktisk smyger sig udenom, siger professor ved CARMA, Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, der har været med til at lave undersøgelsen.

Samarbejdssystemet er ganske vist mere ’blødt’ end overenskomstsystemet; det er baseret på den gode vilje og uden et kontant våben som konfliktret. Men begge parter på de offentlige og private arbejdspladser, der har en samarbejds- eller MED-aftale, har rent faktisk skrevet under på et vidtgående samarbejde. Her er ledelserne forpligtet til at informere og drøfte alle beslutninger om personale- og arbejdsforhold med medarbejdernes repræsentanter, inden der træffes beslutninger.

- Parterne har forpligtet sig til at indgå i en tæt dialog og konkret forhandling. Men vi ser, at ledelserne mange steder ikke inddrager medarbejderne reelt, konstaterer Henning Jørgensen.

Undersøgelsen peger på flere årsager til medarbejdernes manglende indflydelse. Arbejdsgivernes indstilling er én af dem. De har i løbet af de senere år trukket deres ledelsesret i en mere kontant retning, hvor de ikke deler mere ud af den end højst nødvendigt. I hvert fald viser undersøgelsen, at op mod en fjerdedel af tillidsrepræsentanterne oplever et tab af indflydelse i forhold til arbejdsgiverne i overordnede spørgsmål som f.eks. ændringer i organisation og ledelse, normeringer, budget og investeringer.

Tillidsrepræsentanter mangler kompetencer
En anden grund til at medarbejdernes repræsentanter ikke får indflydelse er, at de ikke er klædt godt nok på til deres arbejde i samarbejdssystemet. Ifølge undersøgelsen føler hele 61 procent sig i mindre/ringe grad uddannet i forhold til budgetter og regnskaber. I spørgsmål om ledelses- og styreformer føler 56 procent sig ikke godt nok uddannet.

Forskerne konkluderer i undersøgelsen, at medarbejderne overordnet set mangler kompetencer i at kunne læse udviklingen for arbejdspladsen, i at kunne afkode ledelsesstrategier og i at opstille alternativer.

Bente Sorgenfrey, der er formand for FTF, peger på, at den uddannelse i samarbejdssystemet, som de kommunale og regionale arbejdspladser i dag har pligt til at tilbyde både medarbejdere og edere (PUF, Parternes Uddannelses Fællesskab) langtfra bliver brugt godt nok. Pligten til at bruge uddannelse bør skærpes, mener FTF – man skal ikke kunne springe over, hvor gærdet er lavest.

- Vi ved, at alt for mange slet ikke tager den uddannelse – det gælder især lederne. Vi mener, at alle repræsentanter bør have pligt til at tage uddannelsen. Det bør være en nødvendig adgangsbillet til at sidde i et samarbejdsudvalg på samme måde, som der findes en lovpligtig uddannelse i arbejdsmiljø for arbejdsmiljørepræsentanter, siger hun.

Læs mere om undersøgelse på FTFs hjemmeside:

Medarbejdere vil have indflydelse på reformer

Arbejdsgivere strammer op