2600, Glostrup

Farmakonom til magistrel produktion

Nu har du chancen for at blive en del af et stærkt team på Glostrup Apotek, da vi til vores magistrelle produktion søger en ny farmakonom. Gode kolleger står parat til at tage imod dig!

Vi kan tilbyde en sjov, spændende og anderledes arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens.

Du kommer til at indgå i et team, hvor du skal være med til at fremstille magistrelle lægemidler. Det spænder over opgaver med tilrettelæggelse og klargøring af produktionen, selve fremstillingen samt den efterfølgende kontrol og forsendelse. Der er derfor mange muligheder for at sammensætte stillingen netop til dig.

Du skal være uddannet farmakonom og have lyst til og flair for produktion. Du kan med fordel have erfaring med lægemiddelproduktion fra f.eks. et sygehusapotek samt kendskab til GMP. Det vigtigste er, at du har gode samarbejdsevner og er god til at planlægge og tilrettelægge dit daglige arbejde. Du skal have teknisk flair og kunne arbejde under faste rammer, med krav til præcision og dokumentation. Derudover lægger vi vægt på, at du har et godt humør!

Stillingen er en fastansættelse, med et timetal på 150-160 timer.

Arbejdstiden vil ligge i tidsrummet mandag til fredag kl. 8-16. Og da vi er en del af et apotek, vil løn og ansættelsesforhold være i henhold til overenskomsten for ansættelse på apotek.

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder Lone Astrup eller TR Helle Jacobsen på tlf. 4396 0010.

Send en ansøgning samt CV til lone@magistrel.dk

Med apotek, filial, magistrel produktion og dosispakkeri er Glostrup Apotek en alsidig virksomhed i konstant udvikling. Den magistrelle produktion i Glostrup beskæftiger 25 medarbejdere, som hver dag servicerer landets øvrige apoteker med magistrelle lægemidler. Afdelingen er beliggende på adressen Paul Bergsøes Vej 16 i Glostrup. Vigtigt for apoteket er engagerede og motiverede medarbejdere, der med fokus på viden og kvalitet bidrager til at styrke fremtidens sundhed.