7480, Vildbjerg apotek

Da en af vore trofaste medarbejdere går på pension, søger vi en farmakonom i 160 timer/måned (eller efter aftale), med tiltrædelse senest d. 1.12. 2018.

Vildbjerg apotek er et landapotek med  filial i Aulum og  Karup.  Apoteket er medlem af a-kæden, og alle 3 afdelinger har et stort selvvalg. Da Vildbjerg Apotek er et veterinær-apoteket, med leverance til landmænd og minkavlere i et stort område, giver stillingen også mulighed for at komme ind i den del af apoteksarbejdet.

Vi søger en farmakonom med interesse for at arbejde i såvel filialen i Aulum som på hovedapoteket, da jobbet indeholder en rotation mellem apoteket og filialen i Aulum.

Vi er et frisk lille team på 1 farmaceut, 9 farmakonomer og 5 servicemedarbejdere. For at skabe en afvekslende og mere spændende arbejdsdag, ønsker vi, at alle farmakonomer kan fungere på minimum 3 pladser i apoteket (skranke, receptur, forsendelse, veterinær, dosis). Herved opnås større fleksibilitet og det daglige arbejde bliver ikke ensformigt. Apoteket er akkrediteret efter DDKM.

Er du en farmakonom med lyst til at arbejde på et apotek, hvor kunden og fagligheden sættes højt, hvor hverdagen er afvekslende og udfordrende, hvor du får frihed under ansvar, vil Vildbjerg Apotek være et godt valg.

Vildbjerg er en mindre landsby, der ligger mellem Herning og Holstebro. Byen har et godt handelsliv og der er gode muligheder for et aktiv fritidsliv. Der kan dyrkes sport både inde og ude samt i svømmehal. Herudover har vi en af Danmarks skønnest beliggende golfbaner. Byen er let at komme til, selv uden bil, da toget kører i timedrift.  

Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte apoteker Nis Fink Jepsen eller farmaceut Dorthe Lytzhøft på Tlf. 97131036.

Ring eller skriv så hurtigt som muligt til:

Vildbjerg apotek
Søndergade 7
7480 Vildbjerg
Tlf.: 97131036
Vildbjerg@apoteket.dk