2650, Hvidovre Apotek

Hvidovre Apotek søger farmakonom til fast stilling

Vi søger en frisk farmakonom, nyuddannet eller ”gammel i gårde”, til en fast stilling på 147-160 timer/måned eller efter aftale.

Hvidovre Apotek, som er beliggende på Hvidovrevej 178, 2650 Hvidovre, har 2 filialer – den ene, Bredalsparken Apotek, er beliggende på Hvidovrevej 322 og åbnede i februar 2016. Den anden, Hvidovre Hospitalsapotek, er beliggende i vandrehallen på Hvidovre Hospital og er nyåbnet i september 2018.

Alle 3 enheder benytter Cito IT som edb-leverandør, har robot af nyere dato og er DDKM akkrediteret senest i oktober 2017.

På Hvidovre Apotek prioriterer vi faglighed, kvalitet, service, samarbejde og relationer kollegaer imellem højt.

Hvidovre Apotek og Bredalsparken Apotek har et stort fast kundeklientel, hvorfor kundekontakt og service også prioriteres højt.

Vi lægger vægt på, at du er struktureret og organiseret i dit arbejde, at du er god til kundekontakt og kommunikation, og at du er en teamplayer med et positivt, udadvendt og humoristisk sind.

Vi tilbyder en spændende og dynamisk hverdag i et positivt og engageret miljø med masser af udfordringer på apotekets 3 enheder.

Ansvarsområde og arbejdsopgaver aftales ud fra kvalifikationer, erfaring og lyst.

Tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter aftale.

Ønskes yderligere information om stillingen kan souschef Anne-Mette Aldershvile kontaktes på tlf. 36 35 00 12.

Din ansøgning sendes, med overskriften ”ansøgning”, til: hvidovre@apoteket.dk