Allergica A/S

Allergica søger QA-assistent

Vi søger en kvalitetssikringsassistent der, sammen med virksomhedens QP, skal sikre kvaliteten af vores lægemiddelportefølje. Vedkommende skal arbejde med opfølgning, vedligehold og udvikling af vores kvalitetssikringssystem. Begreber som SMF, VMP, PQR, SOP, CC, CAPA, validering, kvalificering, læseplaner, samt afvigelses og reklamationsbehandling, skal være velkendte for ansøgeren.

Endvidere vil det være en fordel, hvis ansøgeren har erfaring med auditering og registreringsarbejde.

Vi forestiller os at den rette ansøger har en uddannelsesmæssig baggrund som farmakonom, procesteknolog, industrilaborant eller lignende.

Arbejdstiden vil være på 30 timer om ugen.

Vi har brug for en medarbejder med følgende kvalifikationer:

  • Omfattende erfaring med kvalitetssikring inden for GMP
  • Gerne erfaring med auditering og registreringsarbejde
  • Gode IT-evner i office-pakken
  • Gode samarbejdsevner med henblik på at indgå i et team på en rolig og engageret måde.
  • Evne til at arbejde professionelt og personligt med et højt fagligt niveau.
  • Selvstændigt arbejdende og evne til at administrere frihed i arbejdssituationen.
  • Interesse for og gerne kendskab til homøopati og alternativ medicin.
  • Nysgerrighed over for og positiv indstilling til Rudolf Steiners impulser og antroposofi.

Læs mere om os på www.allergica.dk  og kontakt gerne Jesper Schrøder på telefon 70 26 17 77 eller mail jsc@allergica.dk, hvis du ønsker flere oplysninger om jobbet.

Send din ansøgning til llw@allergica.dk snarest og inden d. 1. marts 2019.

Allergica A/S er en medicinalvirksomhed grundlagt i 1984 som et almennyttigt selskab og er beliggende på Hagemannsvej 11 i Silkeborg. Allergica er 100 % ejet af Æskulapfonden, der ligeledes er almennyttig. Vi producerer og sælger homøopatisk og antroposofisk medicin i Danmark samt i Sverige og er pt. 17 medarbejdere fordelt på produktion, kundeservice, forsendelse, rådgivning og administration. De homøopatiske lægemidler, vi fremstiller, viderebringer naturens egne helbredende impulser til medicinen, og de fremstilles efter anvisninger fra Rudolf Steiner. Vi anser to elementer som helt grundlæggende i sygdomsbehandlingen – nemlig medicin og kærlighed. I vores praktiske arbejde fremstiller vi helbredende medicin, men vi bestræber os også på at udstråle kærlighed, omsorg og forståelse.