2800, Lyngby Svane Apotek

Lyngby Svane Apotek søger kædeansvarlig Farmakonom

Til at styrke vores arbejde med ”Fagligt Mersalg” søger vi hurtigst muligt en farmakonom til at varetage rollen som kædeansvarlig for Lyngby Svane Apotek og Sorgenfri Apotek.

Vi kan tilbyde:

  • en arbejdsplads med megen dynamik og mange bolde i luften
  • en masse søde kollegaer, med god humor og omsorg
  • et apotek med mange kunder
  • en stilling på fuldtid eller efter aftale
  • tre weekendarbejdsdage på 6 uger
  • en ugentlig vagt til kl. 20
  • tillæg efter kvalifikationer og nærmere aftale

Du er:

  • uddannet farmakonom og har nogle års apotekserfaring
  • eller har været kædeansvarlig eller beskæftiget dig med salg/kampagner
  • god til formidling og har gennemslagskraft overfor det øvrige personale
  • glad for at have mange bolde i luften samtidig
  • struktureret
  • humoristisk

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning til nk@apoteket.dk snarest muligt. Flere oplysninger hos Apoteker Niels Kristensen eller Souschef Charlotte Dyerberg på 45 87 00 96.

Lyngby Svane Apotek er et stort strøgapotek med stort selvvalg og stort hudplejecenter. Vi leverer til mange plejehjem, institutioner, dyrlæger, privathospitaler m.m. Vi rejsevaccinerer og vaccinerede over 1600 mod influenza i 2018. Apoteket har robot og anvender Pharmanet. I alt er vi ca. 50 medarbejdere, der alle bidrager til at udvikle apoteket som arbejdsplads. Apoteket har filial i Sorgenfri, et område, der er i kraftig vækst.