nyheds banner

3200, Helsinge Apotek

Helsinge Apotek søger farmakonom

Hvis du brænder for at betjene vores kunder, så de får en god faglig oplevelse hver gang de besøger apoteket er det lige dig vi har brug for – lige meget om du er nyuddannet eller har erfaring. Dit ansvarsområde vil hovedsageligt være kundebetjening i skranken, hvor du får ansvaret for at vi har tilfredse kunder, men hvis du har særlige kompetencer indenfor et specielt ansvarsområde, hører vi også gerne fra dig. Dit arbejde vil være i begge vores enheder. Timetal efter aftale.

Ønsker DU

  • at arbejde på et apotek med værdier som høj effektivitet, humor i hverdagen, respekt og imødekommenhed overfor kunderne og hinanden?
  • at betjene vores kunder på et højt fagligt niveau med efterlevelse af branchestandarder og god service for øje?
  • mulighed for udfordringer efter ønske samt fleksibel arbejdstid?

Så hører vi gerne fra dig.

Hvis du vil høre nærmere om stillingen kontakt da souschef Luise Vollstedt på 48 76 07 70. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning pr. mail til 191re@apoteket.dk

Helsinge Apotek ligger på gågaden i Helsinge 2 minutters gang fra tog og bus. Bag apoteket er en stor P-plads med gratis parkering. Apoteket fremstår lyst og venligt med stort selvvalg og flotte lyse kontorer. Apoteket har 6 håndkøbsudsalg i de Nordsjællandske sommerhusområder og servicerer mange sommerhusgæster i ferieperioderne.

Rådhusapoteket i Helsinges store Kvickly er 5 minutters gang fra tog og bus. Ved Kvickly er en stor P-plads med gratis parkering. Rådhusapoteket har C-vagt og er et lille lækkert og meget lyst apotek beliggende på Kvicklys flotte butikstorv med bager, kiosk, et velbesøgt cafeteria og postkontor.

Begge enheder anvender C2 (Cito-IT) og har ROWA Robot. Vi har fuldt integreret intranet og arbejder så vidt muligt papirløst. Vi er medlem af A-apoteket og DDKM akkrediteret efter 3.version. Apoteket er uddannelsesapotek for farmaceutstuderende og farmakonomelever.