nyheds banner

2730, Herlev Apotek

Vi søger en farmakonom til en fast stilling på Herlev Apotek

Jobbeskrivelse:

Vi søger en farmakonom, der har lyst til at være en af de ledende kræfter i vores forsendelsesteam. Teamet er ansvarlig for al forsendelse til institutioner og private ligesom det er forsendelsesteamet, der håndterer dosismedicin.

Vi tilbyder mange forskellige arbejdsopgaver afhængig af om du er erfaren farmakonom eller du er nyuddannet og skal til at tage hul på en karriere på apotek. Det vigtigste er, at du brænder for dit fag og gerne vil gøre en forskel.

Vi søger en ny kollega, der gerne vil arbejde fuld tid. Hvis du har andre ønsker, vil vi gerne høre fra dig alligevel - hvis du er den rigtige, finder vi en løsning.

I det daglige arbejder Herlev Apotek tæt sammen med Gentofte Apotek, så hvis du har lyst til et skema, hvor du arbejder begge steder, er det også en mulighed.

Begge apoteker benytter CitoSys - kender du det ikke, lærer vi dig det hurtigt.

Yderligere information om jobbet og apotekerne kan fås ved henvendelse til undertegnede.

Tiltrædelse snarest.
Vi indkalder løbende til samtaler. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Send din ansøgning på e-mail til:
Apoteker Svenn Klüver Jepsen
Gentofte/Herlev Apotek
ansogning@apoteket.dk

 

Type: Farmakonom

arbejdstid: Kan aftales

Ansættelsesstart: Snarest